Vallejo ude resten af sæsonen

Jesús Vallejo kommer ikke i kamp mere for Eintracht Frankfurt i denne sæson.

Den talentfulde spanske forsvarer, som er på udlejning fra Real Madrid har pådraget sig en muskelskade, som kræver 6 ugers pause og derfor er hans sæson slut.

Skaden kommer på det værst tænkelige tidspunkt, både for ham selv og for Frankfurt, som kæmper med om europæiske pladser, men som også er i semifinalen i den tyske pokalturnering og for Jesús Vallejo, der har været en af holdets bærende kræfter, er det et hårdt slag.

Han får nemlig også svært ved at nå med til U21-EM, som afvikles i Polen den 16.-30. juni.

Med skaden er Vallejos egen fremtid også kommet i spil. Han stod til at vende tilbage til Real Madrid og blive indlemmet i truppen til den kommende sæson og det er fortsat planen, men det store spørgsmål er naturligvis, om man nu tør sige farvel til Pepe, vel vidende, at man så har to skrøbelige spillere i Varane og Vallejo, som har haft flere skadespauser i løbet af sæsonen.

Seneste artikler...