Varane trænede med i fuldt omfang
Zinedine Zidane ledte her til formiddag den sidste træning inden morgendagens store El Clásico-opgør, som kan få meget stor betydning for mesterskabets placering.
Her var der godt nyt til den franske træner, idet Raphaël Varane trænede med under hele sessionen uden problemer og dermed er han i princippet klar til det store opgør, men det er nu op til Zinedine Zidane at afgøre om han tør tage chancen med forsvareren, som altså kun har dette ene træningspas i benene og måtte lade sig udskifte efter ti minutter ved sit seneste comeback.
Til gengæld meldes Gareth Bale med sikkerhed at være tilbage i truppen efter at han har trænet med tre gange.