Mourinho har det dårligste snit
Der var store forventninger til José Mourinho, da han for tre sæsoner siden ankom til Estadio Santiago Bernabéu med det store mål at hjemtage La Décima til Real Madrid.
Tre år senere er facit, at det kun er blevet til et spansk mesterskab, en Copa del Rey-titel og en spansk Super Cup og det placerer Mourinho på en klar sidsteplads i forhold til trofæer blandt trænere, som har stået i spidsen for klubben i mere end tre på hinanden følgende sæsoner.
Mourinho udligner i titel-antal trænere som Miljanic, Molowny og Boskov, men de tre sidstnævnte hentede mere betydningsfulde titler. De to førstnævnte hentede to spanske mesterskaber og en Copa del Rey-titel, mens Boskov hentede to Copa del Rey-titler og et mesterskab.
I den anden ende af skalaen finder man trænere som José Villalonga og Vicente del Bosque, som begge formåede at vinde CL-titlen, endda to gange i løbet af deres træner-periode. De er de eneste to trænere, som formåede at hente CL-titlen i løbet af deres første tre sæsoner, mens Miguel Muñoz gjorde det samme i 1959/60, men der havde han kun stået i spidsen for holdet i mindre end 50% af kampene.
Han opnåede til gengæld som den første at vinde VM for klubhold i løbet af sine tre første sæsoner, da det blev til en sejr over Peñarol, mens Vicente del Bosque først lykkedes med dette i sin fjerde sæson.
På den nationale front er Miguel Muñoz og Leo Beenhakker de eneste trænere, som opnåede tre spanske mesterskaber i deres tre første sæsoner, mens Villalonga, Miljanic og Molowny nåede to mesterskaber.
Beenhakker og Villalonga er de to eneste trænere, som i deres første tre år hentede to trofæer pr. sæson og kun Miguel Muñoz kommer i nærheden med fem titler på tre år.
Samtidig er José Mourinho den mindst effektive, når det kommer til titler i forhold til antal kampe. Han behøvede nemlig 127 sejre til at hente tre titler, mens Del Bosque hentede fem titler via 93 sejre.
