Alfredo di Stéfano

Alfredo di Stéfano er uden nogen som helst tvivl den bedste spiller i Real Madrids historie. Flere fodbold-analytikere mener endda, at han er den bedste spiller i verdenshistorien og dermed bedre end navne som Péle, Maradona, Beckenbauer og Cruyff.

I 1950erne var han den mest afgørende spiller i Spanien og Europa og han kunne spille både i forsvaret, på midtbanen og i angrebet. Hans fysiske formåen var uforlignelig. Han kunne forsvare, aflevere bolden præcist over lange afstande og score mål. Kort sagt, han var overalt og førte dirigent-stokken på Madrid-mandskabet. Samtidig introducerede han fodbold-verdenen for Total-fodbold.

Alfredo di Stéfano blev født den 4. Juli 1926 i Buenos Aires i Argentino, som den ældste af de tre børn. Han boede i udkanten af byen i Barracas, hvor han begyndte at spille fodbold i Sportivo de Barracas. Som 15-årig kom han til River Plate, hvor han i 1943 fik debut på deres bedste hold mod San Lorenzo de Almagro.

Her blev han mester med River Plate i 1945 og i 1947. I 1947 blev han samtidig sydamerikansk mester med Argentina efter en suveræn præstation, hvor man vandt alle kampe bortset fra en uafgjort kamp mod Chile.

Udlandet kaldte så småt for Alfredo di Stéfano og han fik især tilbud fra klubber i Sydamerika. Det bedste tilbud kom fra Millionarios i Colombia, hvor man havde oprettet en piratliga, som ikke havde FIFAs godkendelse, hvorfor colombianske klubhold og landshold blev udelukket fra internationale turneringer. I Millionarios kom Alfredo di Stéfano til at spille på et suverænt hold, som fik tilnavnet "ballet azul", Den blå ballet.

Millionarios blev inviteret til Real Madrids 50 års jubilæum i 1952 og ved den lejlighed fik såvel det madrilenske publikum som Real Madrid-præsident Santiago Bernabéu for første gang lov til at stifte bekendtskab med det argentinske geni, der ene mand førte det colombianske hold til sejr og præsterede ting med bolden, som man ikke tidligere havde set på de kanter.

Året efter ville Colombia gerne med i det fine selskab igen, og FIFA besluttede at de kunne indlemmes, såfremt de colombianske klubber frigav samtlige deres udenlandske spillere. Real Madrid havde fulgt Alfredo di Stéfano tæt, men også Barcelona var særdeles interesseret.

Under mystiske omstændigheder skrev såvel Real Madrid som Barcelona kontrakt med ham og regnede med at have sikret sig rettighederne, men forvirringen omkring de to kontrakter endte i den øverste sportslige instans under det daværende regime, som kom til den salomoniske beslutning, at Alfredo di Stéfano på skift skulle en sæson i hver klub. Det ville Barcelona under ingen omstændigheder være med til, så de rev kontrakten i stykker og overgav dermed rettighederne til Real Madrid. En handling de senere skulle fortryde bitterligt.

Alfredo di Stéfano fik debut for Real Madrid den 23. september 1953 i en kamp mod Nancy, som franskmændene vandt med 4-2. Kampen blev begyndelsen på en succes-æra for Real Madrid, som vandt 8 nationale mesterskaber og én Copa del Rey i de følgende 11 sæsoner.

I samme periode indførte UEFA mesterholdenes turnering, som Real Madrid vandt de første fem af. Alfredo di Stéfano nåede at spille mesterholdenes i 9 sæsoner, hvor han spillede 58 kampe og scorede 49 mål på datidens suverænt bedste hold.

Alfredo di Stéfano spillede også en stor rolle, da Real Madrid erobrede den første Intercontinental ved at smadre de sydamerikanske mester fra Peñarol med 5-1 hjemme på Estadio Santiago Bernabéu efter at have spillet uafgjort ude i første kamp. Denne magiske aften var Real Madrid repræsenteret med så store spillere som Domínguez, Marquitos, Santamaría, Pachín, Vidal, Zárraga, Chus Herrera, Del Sol, Puskas og Gento, samt naturligvis Alfredo di Stéfano.

Som spiller kendte Alfredo di Stéfano sit værd og han var ikke bleg for at fortælle sine holdkammerater, hvis han var utilfreds med deres præstationer. Denne holdning kunne kun gå, fordi han selv var overlegen i alt hvad han foretog sig og altid gik forrest som styrmand på Real Madrids hold. En enkelt gang kom han dog til kort, da han forsøgte at blande sig i trænerens dispositioner. Det kom Santiago Bernabéu for øren og han kaldte straks den formastelige argentiner op på sit kontor, hvor han i utvetydige vendinger gjorde klart, at ingen stod over Real Madrid og kunne han ikke indordne sig under det, kunne han pakke sit tøj og forlade klubben samme dag.

Alt i alt nåede Alfredo di Stéfano at spille 510 kampe for Real Madrid, hvor han vandt de 354, spillede 66 uafgjort og tabte 90 kampe. I de kampe nåede han at score hele 418 mål, hvilket naturligvis var stærkt medvirkende til, at han kunne vinde Guldbolden i 1957 og 1959.

Alfredo di Stéfano spillede sin sidste officielle kamp for Real Madrid den 27. maj 1964 på Prater Stadion i Wien i den 9. mesterholdsfinale, som Inter vandt med 2-1.

Året efter skiftede Alfredo di Stéfano til RCD Espanyol efter at Real Madrid havde nægtet at forlænge kontrakten med ham. Her sluttede han sin karriere på samme hold som den tidligere storspiller i Barcelona, Ladislao Kubala, som sjovt nok var tæt på et skifte til Real Madrid på samme tidspunkt som Alfredo di Stéfano stod foran en kontraktunderskrivelse med Barcelona. Historien fortæller, at Kubala var på vej i tog til Madrid for at skrive kontrakt, da han faldt i snak med en Barcelona-funktionær, som drak den alkohol-glade Kubala under bordet, så han ikke kom af toget i Madrid, men i stedet fortsatte til Barcelona, hvor han uanende om hvor han var, skrev under på en kontrakt, som dermed bandt ham til den catalanske klub.

I 1966 fik Alfredo di Stéfano sin testimonial-kamp for Real Madrid mod Celtic. Efter en halv times spil overgav han sit anførerbind til Ramón Moreno Grosso under råben og skrigen fra tilskuerne på Estadio Santiago Bernabéu. En æra var forbi.

Alfredo di Stéfano fik spansk pas i 1956 og den 30. januar 1957 fik han debut på det spanske landshold i en kamp mod Holland. Spanien vandt hele 5-1 og Alfredo di Stéfano scorede tre mål.

På grund af skader nåede Alfredo di Stéfano aldrig at deltage i nogle slutrunder og det er en stærkt medvirkende grund til, at han ofte bliver glemt, når diskussionen om verdens bedste spiller gennem tiderne kører. Alfredo di Stéfano var noget specielt og hans betydning for holdet var uforlignelig.

Efter at have stoppet sin karriere fortsatte han i fodbold-verdenen som træner for klubber som Elche, Boca Juniors, Valencia, Rayo Vallecano, Sporting Lissabon, Castellón og Real Madrid.

Hele hans imponerende CV som spiller og træner førte til, at France Football i 1989 kårede ham til Verdens bedste spiller gennem alle tiderne, foran spillere som Johan Cruyff og Michel Platini og gav ham Super-guldbolden.

I 1990 blev han udnævnt som rådgiver for Real Madrid og en af Florentino Pérez´ første gerninger efter at have vundet præsident-posten i 2000 var at udnævne Alfredo di Stéfano til ærespræsident i klubben, hvor han i dag er med ved samtlige præsentationer af Real Madrids nye spillere og overrækker dem den hvide trøje som en påmindelse om det ansvar, der hviler over spillerne i verdens mægtigste klub.

Historie:
Navn: Alfredo Di Stéfano Laluhe
Fødested: Buenos Aires
Fødselsdato: 4. juli 1926
Første dag i klubben: 22. september 1953
Sidste dag i klubben: 30. juni 1964

Titler:
8 Ligas
5 Copas de Europa
1 Copas de España
1 Copa Intercontinental
2 Copas Latinas
1 Pequeña Copa del Mundo
3 Trofeos Carranza
1 Trofeo Benito Villamarín

Personlig hæder:
Topscorer i La Liga i sæsonerne 1953/54, 1955/56, 1956/57, 1957/58 og 1958/59
Guldboldvinder i 1957 og 1959
Kåret som en af de ti legendariske spillere af FIFA i 1998

Kampe for Real Madrid:
510 kampe og 418 mål

Derudover 31 A-landskampe for Spanien