Vinícius efter 250 kampe: Vi fik ikke sejren, fordi man ikke tillod os det

Vinícius fik en vigtig hovedrolle i gårsdagens kamp mod Valencia, hvor hans to scoringer var med til at sikre uafgjort.

 

Det var samtidig brasilianerens 250. kamp for Real Madrid og efterfølgende var han naturligvis stolt af den præstation, om end han heller ikke kunne skjule frustrationen over at få frastjålet sejren i de døende sekunder af opgøret:
- Jeg er meget glad, jeg opfylder mine drømme, som er at spille mange kampe for Real Madrid. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle nå så mange. Jeg ønsker at fortsætte med at skrive historie og blive en af de bedste spillere, der har båret denne trøje. Det var en meget svær kamp. Efter deres to mål, formåede vi at komme tilbage og til slut fik vi ikke sejren, fordi man ikke tillod os det. Vi skal fortsætte med at være fokuserede og sørge for, at tilhængerne er med os, for det har vi brug for.
Vinícius har i sine 250 kampe for Real Madrid opnået 161 sejre og 74 mål, hvilket har været medvirkende til ti titler, nemlig 1 CL, 2 VM for klubhold, 1 europæisk Super Cup, 2 spanske mesterskaber, 1 Copa del Rey og 3 spanske Super Cup.

I denne sæson har Vinícius spillet 25 kampe for Real Madrid, hvor det er blevet til 14 mål.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce