Ramos kan fremtvinge ny karantæne i morgen

Sergio Ramos har igen i morgen en chance for at tilrane sig en karantænedag.

Den spanske forsvarer kom for alvor i vælten efter CL-kampen mod Ajax, da han først proklamerede at han havde fremtvunget et gult kort for at kunne sidde over i returkampen, men efterfølgende trak i land med udsigten til at få en ekstra karantænedag for at have indrømmet det.

Men i morgendagens kamp mod Girona går Ramos ind til kampen med fire advarsler i bagagen og med endnu en står han til karantæne i næste uges udekamp mod Levante og kan dermed være sikker på at være klar til El Clásico mod Barcelona og derfor spekuleres der i, at han vil gå efter en advarsel i kampen.

Der vil dog være fokus på Sergio Ramos, for der hersker de samme regler i den spanske liga som i europæisk regi og derfor skal den spanske forsvarer sørge for at flæske en modstander for at få det gule kort frem for at trække tiden.

Seneste artikler...

Annonce