Manchester United lægger pres på Pogba

Manchester United forsøger angiveligt nu at lægge pres på Paul Pogba for at få ham til at melde ud, at han også i den kommende sæson tørner ud for den engelske klub.

Weekendens smertefulde nederlag på 4-0 til Everton sendte Manchester United på 6. pladsen i Premier League og det er nu overvejende sandsynligt, at man ikke kommer til at spille Champions League i den kommende sæson.

Den tidligere Manchester United-spiller, Gary Neville, som har tætte forbindelser til klub-ledelsen, sagde efterfølgende til Sky Sport, at man tydeligt kunne se, at Pogba var påvirket af rygterne og han kom med en direkte opfordring til franskmanden:
- Pogba er distraheret og hans agent er altid interesseret i at krybe i skjul. Rygterne om Real Madrid er reelle. Der er behov for at han giver klarhed til Manchester United. Og gøre det hurtigt, Pogba, for at klubben kan fortsætte fremad. Han er en leder. I virkeligheden er han en rigtig mand. Klubben er i en ørken og han har kapaciteten til at bringe holdet ud af tilstanden og få holdet på vinderkurs. Han er nødt til at afgøre, om han vil være denne spiller, som bringer klubben tilbage til tops.

I den anden ende står Zinedine Zidane klar til at tilbyde ham et sportsligt langt mere velfunderet projekt.

Seneste artikler...

Annonce