Raúl de Tomás: Jeg er klar til at spille i Real Madrid

Raúl de Tomás har netop afsluttet sæsonen med Rayo Vallecano, og vender nu tilbage til Real Madrid, hvor han håber på, at kunne imponere Zinedine Zidane og gøre sig fortjent til en plads i truppen.

Det vil dog ikke være en let opgave, at overbevise Zidane om, at han fortjener en plads på holdet, da konkurrencen er hård. Desuden er der stor interesse for spanieren blandt en masse øvrige klubber, men De Tomás ønsker angiveligt at få succes i Real Madrid.

I et interview med MARCA har spanieren blandt andet sat ord på sine tanker omkring den overståede tid i Rayo Vallecano, drømme om fremtiden og idoler.

De Tomás ytrede, at han har været glad for sin tid i Rayo Vallecano, selvom den også har budt på nedture.

- Jeg har gode minder, jeg har haft det rigtig godt her, som om jeg er hjemme. Jeg ville virkelig gerne spille her, og det ønske fik jeg opfyldt. Der har været både gode og dårlige øjeblikke, men man lærer fra dem alle. Sidste år rykkede vi op, og dette år det modsatte. Vi må lærer af det og komme videre.

På trods af Rayo Vallecanos dårlige sæson, er De Tomás tilfreds med sin egen præstation, men understreger stadig, at holdpræstationen klart er den vigtigste ting.

Da angriberen blev spurgt ind til, hvad han håber, fremtiden byder på, svarede han, at han vil spille på det højeste niveau. Spanieren mener desuden, at han er klar til at spille i Real Madrid, men er stadig ikke sikker på, at han er en del af Zidanes planer for næste sæson.

De Tomás er desuden stor beundrer af Zidane, som han så meget op til, da han var mindre, selvom Zidane ikke spillede samme position som spanieren. Foruden Zidane har han også set meget op til både Karim Benzema og Cristiano Ronaldo.

Spanieren erkender dog også, at han godt kan føle sig en smule nervøs, ved tanken om at skulle træne under Zidane.

- Du ønsker at vise dit idol, hvad du kan gøre.

- Jeg håber på, at vise Zidane hvem jeg er, og at alting kommer til at gå godt.

Seneste artikler...

Annonce