AS: Navas bliver i Real Madrid

Keylor Navas’ tid i Real Madrid har eftersigende alligevel ikke nået vejs ende. Costaricaneren bliver i klubben, grundet målmandssituationerne i Paris Saint-Germain og Manchester United. De to nævnte klubber var mulige destinationer for Navas, hvis han skulle forlade Los Blancos, men de to klubber er ikke længere interesseret i Real Madrid-målmanden.

Real Madrid gav tidligere Navas friheden til at forhandle om sin fremtid og et muligt exit fra Estadio Santiago Bernabéu, men ville ikke lade ham gå gratis, som Navas ellers bad om. Ifølge AS så costaricaneren nemlig helst, at han kunne forlade klubben gratis, men til gengæld forhandle sig frem til en lønforhøjelse fra fem millioner euro til syv millioner euro.

Men uden interesse fra PSG og Manchester United, er der ingen andre topklubber at tage til, da ingen er på udkig efter en målmand. Benfica, der er interesseret i Navas, kan kun tilbyde målmanden tre millioner euro, hvilket ikke er nok.

Ifølge AS var Real Madrid til at starte med ikke begejstret for Navas’ ønske om at forlade Los Blancos, og de er angiveligt overbeviste om, at han kommer til at spille en vigtig rolle i næste sæson.

Real Madrid er således stadig i besiddelse af to verdensklassemålmænd, som formegentlig skal dele spilletiden mellem sig i den kommende sæson.

Seneste artikler...

Annonce