AS: Real Madrid har spurgt ind til ecuadoriansk angriber
19-årige Leonardo Campana, som til dagligt spiller for Barcelona S.C. fra Guayaquil i Ecuador, har fanget Real Madrids opmærksomhed. Angriberen var bl.a. med til Copa América for u20-hold, hvor han blev topscorer med seks mål, da Ecuador vandt turneringen.
Det er for nyligt blevet meddelt, at Napoli efter sigende skulle have budt €5 millioner for Campana, men det blev afvist af klubben, at der var noget så konkret som et bud på bordet.
Spanske AS erfarer, at også Juventus og AC Milan har haft samtaler med spillerens klub, mens Real Madrid ligeledes har spurgt ind til ham, med henblik på at få ham tilknyttet Raúls Castilla-mandskab, hvor han i så fald ville glide ind i en frygtindgydende front-trio bestående af ham selv, sammen med Rodrygo og Kubo.
Campana har kontrakt med Barcelona S.C. indtil december. Han har allerede spansk pas, så han ville ikke optage en plads som ikke-EU-spiller. Han menes at ville koste omkring €4 millioner og €5 millioner, mens Real Madrid også overvejer en lejeaftale.