Zidane: Vi spillede godt i dag
Vanen tro, mødte Zidane pressen efter dagens sejr over Celta Vigo. En sejr der i skrivende stund, har sendt Real Madrid på en foreløbig førsteplads i La Liga. Derfor var det naturligvis en tilfreds Zidane der talte med pressen efter kampen.
- Vi spillede en god kamp fra start. Vi led med kun 10 mand på banen, men vi er glade, tilfredse, fordi det her er et svært sted at spille. Der er ikke mange hold der vinder her. Vi havde en kompliceret preseason i forhold til resultaterne, men den var god i forhold til udvikling, og i dag var et resultat af den udvikling.
- Vi spillede godt i dag, og det var holdets skyld. Det defensive arbejde fra Bale og Vinicius var vigtigt, og da Isco og Lucas kom på, gjorde de det samme. Nøglen var at forsvare godt, vi vidste at vi kunne gøre skade med bolden.
Om en holdindsats:
- Vi havde alle en god kamp, men nu tænker vi på resten af sæsonen. Hazards skade var uheldig, og jeg ville gerne have haft ham her i dag. Vinicius og Bale startede oppe foran med Karim, og de spillede en god kamp. Alle gjorde alt hvad de kunne for at forsvare logoet.
Om forstærkninger:
- For øjeblikket arbejder vi med de spillere vi har, og tænker på den næste kamp.