unisportShop2017

Har Zidane mistet sin magi?

Da Zidane for seks måneder siden overtog et kriseramt Real Madrid-mandskab for anden gang i sin trænerkarriere, blev han modtaget som en frelser.

Man havde gang i en svær sæson, hvor Real Madrid havde mistet sin magi, og ind kom Zinedine Zidane for at genoprette den magi, der havde karakteriseret hans første periode som træner i Real Madrid.

Dén magi har dog tilsyneladende mistet sin kraft, og sædet under Zidane er efterhånden blevet lunt at sidde på, efter en række mindre imponerende resultater, der kulminerede onsdag aften i Paris.

På trods af, at man har investeret €303 millioner i nye spillere hen over sommeren, ser man et hold, som ikke er i balance, og som på intet tidspunkt har været det i denne sæson. Man indledte sæsonen med at tabe 3-1 og 7-3 til hhv. Bayern München og Atlético Madrid, og på bagkant af de resultater, begyndte en mindre kamp mellem bestyrelsen og Zidane.

Træneren insisterede på Pogba, men Manchester United var ikke meget for at sælge ham, og rygterne fortalte os, at der nu var aftaler i hus med både Christian Eriksen og Donny van de Beek - begge spillere blev dog afvist af Zidane. For ham var det Pogba eller ingenting.

Det efterlader nu Zidane med bare seks midtbanespillere, inklusiv James Rodríguez og Isco, som leverer mest frem ad banen, og som har gjort midtbanen så skrøbelig, at man til de to seneste kampe kun har haft tre midtbanespillere i kamptruppen, nemlig Casemiro, Toni Kroos og James Rodríguez.

I Zidanes hoved er der dog heller ikke behov for forfærdeligt mange spillere. Han har nemlig sat sin lid til den gamle garde, som vandt ham tre Champions League-trofæer på stribe. Det var dog den samme gruppe spillere, der er endt sammenlagt 36 point efter Barcelona de to seneste sæsoner, og 11 point efter Atlético Madrid i samme periode.

De spillere, som kom frem og imponerede under Santiago Solari, Marcos Llorente og Sergio Reguilón, er derimod forsvundet fra klubben.

Det skal dog med i ligningen, at holdet har været, og stadig er, hårdt ramt af skader. Særligt muskelskader er et problem i truppen.

Det tager Sevilla dog ikke højde for, når Julen Lopeteguis mænd tager imod kongeklubben på søndag kl. 21:00. Kampen kan ses på TV2 Sport og Strive.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.