Læserne på AS: Zidane bærer ansvaret

Det vakte stor jubel blandt Madridistas, da Zinedine Zidane i marts måned vendte retur til Real Madrid, men ifølge spanske AS bærer han netop nu ansvaret for Real Madrids dårlige resultater og usikre spil.

Avisen har spurgt sine læsere om, hvem der har ansvaret for den skuffende start og her lægger 57% af de adspurgte ansvaret over på Zidanes skuldre, mens spillerne bliver delvist frikendt med ”blot” 43% af stemmerne. Mere end 70.000 brugere deltog i meningsmålingen.

Real Madrid har foreløbig spillet 5 kampe i denne sæson og det er kun blevet til 2 sejre. I den kommende uge møder man Sevilla og Atlético Madrid på udebane, mens hjemmebane-opgøret mod Osasuna ligger i midtugen mellem de to svære kampe.

Seneste artikler...

Annonce