Real Madrid med flere El Derbí-målscorere i truppen

Zinedine Zidane kan glæde sig over, at syv spillere fra Real Madrids nuværende trup tidligere i karrieren har fundet vej til netmaskerne mod Atlético Madrid.

Således har Sergio Ramos, Karim Benzema, Gareth Bale, Marcelo, Casemiro, James og Isco tidligere været på måltavlen mod bysbørnene, og af disse spillere har Real Madrids franske træner fem af dem til rådighed i morgendagens El Derbí, da man ikke regner med, at Isco og Marcelo når at blive klar til kampen. 

Ramos er den spiller, der har flest mål på samvittigheden mod Atlético Madrid. Således står El Capitán noteret for seks mål mod de madrilenske rivaler. 

Herefter følger Benzema med fire mål, Bale og Marcelo med to scoringer og Casmeiro, James samt Isco med en enkelt pind hver mod bysbørnene.

Real Madrids franske angriber er brandvarm for tiden, hvorfor det er ikke usandsynligt, at han er rykket tættere på Ramos' seks scoringer efter kampen mod Atlético Madrid lørdag aften.

Seneste artikler...