Ramos: Vi bakker 100% op om Zidane

Sergio Ramos var den udvalgte spiller til dagens pressemøde og det var helt naturligt, at det var anføreren, som mødte op og i klare vendinger fortalte om, hvordan holdet tackler situationen lige nu.

Allerførst fortalte han om tilliden til Zidane:
- Det eneste vi har i tankerne, er at vinde. Efter alle spekulationerne og resultaterne skal vi vinde for enhver pris. Der er ikke andre muligheder. Truppen står fuldstændig bag Zidane, uanset hvad der sker. Vi er nødt til at give et billede af et hold, som er forenet om træneren. Vi ville gerne have haft, at det ikke var nødvendigt. Real Madrid kommer altid tilbage. Resultaterne skal nok komme. Hvis man går ud og siger, at Zidane er der resten af sæsonen, ville der ikke være nogen spekulationer. Det er trættende, at der snakkes så meget om trænere. Alle ved, hvad der sker. Vi tænker kun på at vinde og ikke på, om Zidane fortsætter eller ej. Der er tid nok og jeg håber ikke, at vi igen skal snakke om det. Han fortjener respekt for alt, hvad han har gjort for Real Madrid.

Og anføreren gik skridtet videre:
- På trods af alt hvad der er sket og kommenteret, så ønsker vi at vinde. Det er det ord, som bedst definerer vores klub og efter alle spekulationerne ønsker vi at genfinde os selv med en god kamp. Vi skal for alt i verden vinde.

Om nederlaget til Mallorca:
- Det er vanskeligt at lave en enkelt konklusion, når resultaterne ikke er gode. Der er mange ting at forbedre og vi er de første til at være realister og gøre tingene til at få skabt ændringen. Det ser ud til, at vi har svært ved at komme i gang i kampene og det skal vi undgå, at det sker ingen. Jeg tager resultatet med mig, men jeg synes ikke at vi havde fortjent at tabe. Vi er inde i en dynamik, hvor vi skal ændre små ting og ikke spilde et minut fra dommeren fløjter første til sidste gang.

Mourinhos navn bliver ved med at dukke op. Om det siger Ramos:
- Vi skal koncentrere os om vores eget, vi kan ikke gå ind i folks holdninger. Zidane har vores opbakning og vi ved, hvordan tingene fungerer og hvordan dagligdagen er. Det afhænger af resultaterne. Jeg tror ikke, at jeg har nogen indflydelse, når det kommer til træner-spørgsmålet og vi bør holde os en smule uden for ros og kritik.

Seneste artikler...