unisportShop2017

Optakt: Es una final, Hazard

- Es una final, Hazard.

Sådan stod det, skrevet med store bogstaver, på forsiden af gårsdagens Marca, forud for aftenens Champions League-kamp mod tyrkiske Galatasaray på Türk Telekom Arena, eller Ali Sami Yen Spor Kompleksi Türk Telekom Stadyumu, i İstanbul.

Der er nemlig desperat brug for, at den belgiske Ballon d’Or-kandidat begynder at røre på sig, for når man kigger på tabellen er det en både bekymrende og ikke mindst uvant situation, holdet har bragt sig selv i. Real Madrid ligger inden aftenens kamp på sidstepladsen i Champions Leagues Gruppe A, bag aftenens modstander på en dårligere målscore.

Man har indtil videre spillet to jammerlige kampe, først mod PSG og dernæst Club Brügge, som er endt ud i et enkelt point og en målscore på 2-5. PSG topper gruppen med seks point, efterfulgt af Club Brügge på to point. En sejr i aften vil dog formentlig bringe Real Madrid op på andenpladsen i gruppen, da det må forventes, at Club Brügge ikke tager alle tre point mod PSG.

Før kampen mod Mallorca i lørdags, lignede Real Madrid egentlig et hold, der var på vej frem. Zidane havde fundet en formel der virkede, med en balanceret midtbane og et solidt defensivt fundament, personificeret i den allestedsværende Fede Valverde, som med flere solide præstationer, heriblandt en MOTM-indsats mod Granada, lignede en mand, der havde forvandlet De Hvides midtbane.

Mod Mallorca var holdet dog ramt af den berømte og berygtede FIFA-virus og flere spillere blev sparet, eller var skadet, hvilket resulterede i en ubalanceret opstilling. Det endte jo som det endte, og nu må det forventes, at Zidane går tilbage til dét, der fungerede så godt mod Granada, Sevilla og til dels Atlético og Osasuna.

I forhold til weekends kamp, er Dani Carvajal, Ferland Mendy, Toni Kroos og Eden Hazard med i truppen til aftenens kamp, og det må forventes, at minimum tre af spillerne skal starte inde. Gareth Bale, Lucas Vázquez og Luka Modric sidder stadig ude med skader, ligesom langtidsskadede Nacho og Marco Asensio.

Galatasaray ligger på en øjeblikkelig 6. plads i den tyrkiske Süper Lig, hvor det er blevet til 3 sejre, 4 uafgjorte og et enkelt nederlag for de regerende mestre og pokalvindere. De har i denne sæson haft svært ved at score mål. Det er blevet til ni scorede mål i otte kampe i denne sæson, og tre gange er de gået fra banen uden at score.

I Champions League er det blevet til nul mål for tyrkerne, der spillede 0-0 mod Club Brügge og tabte med 0-1 til PSG, så det vidner om et hold, der har mest fokus på det defensive aspekt, hvilket gør Marcas overskrift endnu mere relevant: Vi har brug for Eden Hazard til at bryde muren.

Det er altså ikke kun Zinedine Zidane der er under pres i aften. Også Galatasarays Fatih Terim, som i øvrigt er Gala-træner for fjerde gang, skal snart finde nogle gode resultater.

For Galatasaray kan vi forvente at se et par tidligere LaLiga-spillere. Den tidligere Depor-angriber, rumænske Florin Andone scorede to mål i weekenden, da Galatasaray slog Sivasspor med 3-2. Også de tidligere Sevilla-spillere Steven Nzonzi og Mariano spiller for Galatasaray.

De to hold mødtes senest i gruppespillet i 2013/2014-sæsonen, hvor Galatasaray blev splittet ad to gange. Hjemmekampen blev vundet med 4-1, mens udekampen blev vundet med 1-6.

AS’ bud på de forventede startopstillinger:

Galatasaray: Muslera - Mariano, Luyindama, Marcao, Donk, Nagatomo - Feghouli, Seri, Nzonzi, Babel - Andone.

Real Madrid: Courtois - Carvajal, Varane, Ramos, Mendy - Valverde, Casemiro, Kroos - James, Benzema, Hazard.

Aftenens kamp bliver sparket i gang kl. 21:00 og kan ses på TV3+ og Viaplay. Kampen dømmes af italienske Daniele Orsato, som bestemt ikke er bleg for at dele kort ud. I Serie A deler han i snit 5,8 kort ud pr. kamp, mens det i Champions League er nede på 4,1.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.