Vinícius: Det var en fantastisk aflevering fra James

Vinícius Jr. scorede i går Real Madrids tredje mål i 4-0 sejren over Real Zaragoza i kvartfinalen i Copa del Rey, og om målet sagde den 19-årige brasilianer følgende:
- Jeg er begejstret for sejren, og jeg scorede et mål, hvilket giver mig en følelse af sikkerhed. Jeg scorede som følge af en fantastisk aflevering fra James, og jeg er ham meget taknemmelig. Vi prøvede det til træning, og i dag (i går, red.) resulterede det i et mål. Det var overordnet set en virkelig vigtig sejr, og den har givet os et boost.

- Vores koncentration var det bedste ved kampen, som vi vidste ville blive hård. Vi var ekstremt fokuserede på at få et mål inden for det første kvarter. Vi fik det, og derefter slapper alle en smule af.

Gårsdagens sejr havde fire forskellige målscorere, hvilket Vinícius ser som en god optakt til lørdagens El Derbi Madrileño.
- Variationen af målscorere giver os selvtillid forud for lørdagens kamp mod Atlético Madrid, fordi det er en stor kamp. Jeg er begejstret for, at så mange spillere kom på måltavlen.

Vinícius’ landsmand, Marcelo, rundede 500 kampe for Real Madrid, og om det sagde han:
- Jeg håber, at han spiller mange flere, da jeg vil spille sammen med ham i længere tid. Han er et idol for os her og i Brasilien, og jeg er glad på hans vegne.

Seneste artikler...

Annonce