Mariano er den mest effektive angriber under Zidane

Mariano fik sine første spilleminutter i denne sæsons La Liga, da han søndag aften blev skiftet ind i slutningen af El Clásico og kort efter havde scoret. Mariano har ikke fået mange chancer i denne sæson, da han er holdets klare tredjevalg i angrebet efter Benzema og Jovic, men alligevel har han afvist tilnærmelserne fra diverse europæiske klubber.

At Mariano ikke har fået flere chancer for spilletid kan være svært at forstå, hvis man kigger på hans mål per spilleminutter under Zidanes to perioder som cheftræner. Faktisk er han målt på det parameter den mest effektive spiller, som Zidane har haft i truppen, eftersom han endda slår Cristiano Ronaldo.

Mariano har spillet 551 minutter i alt under Zidane, hvor han har scoret otte mål. Det betyder, at han scorer hvert 69. minut på banen. Fem af målene kom i Zidanes første perioder som cheftræner, hvor dan spansk-dominikanske angriber spillede 303 minutter, og i Zidanes anden periode har Mariano scoret tre gange på 248 minutter.

Næst efter Mariano er de mest effektive spillere, hvis man udregner det på baggrund af mål per spilleminutter, de følgende spillere: Cristiano Ronaldo (112 mål – 88,7 minutter per mål), Morata (20 mål – 93,7 minutter per mål), Rodrygo (syv mål – 144,1 minutter per mål), Bale (44 mål – 162,8 minutter per mål), Benzema (69 mål – 167 minutter per mål), Jesé (fire mål – 168,8 minutter per mål), Mayoral (syv mål – 172,7 minutter per mål), Vinícius (fire mål – 348,5 minutter per mål) og Jovic (to mål – 385,5 minutter per mål).

Seneste artikler...

Annonce