Usikkerhed om Mayorals fremtid

Borja Mayoral fylder 23 år i morgen den 5. april, og derfor må man efterhånden konkludere, at han ikke har en fremtid i Real Madrid.

Han er i denne sæson udlejet til Levante for anden sæson i streg, men derefter er det uvist, hvad angriberens fremtid indebærer. Når han vender tilbage til Real Madrid til sommer, vil han have ét år tilbage af sin kontrakt, hvorfor et salg virker som det mest sandsynlige scenarie.

Mayoral har selv slået fast, at han ønsker regelmæssig spilletid, og hvis det ikke er at finde i Real Madrid, foretrækker han et salg frem for endnu en udlejning.

Den spanske angriber har scoret elleve mål på i alt 58 kampe for Levante, mens det er blevet til syv mål på sine 31 kampe for Real Madrid.

Seneste artikler...

Annonce