Odriozola bliver første sommertransfer

Hos Real Madrid har man besluttet at Kepa Arrizabalaga fra Athletic Bilbao bliver eneste tilføjelse til truppen i det kommende transfervindue, og derfor er man så småt begyndt at kigge frem mod sommerens transfervindue. Og man skulle allerede nu have besluttet sig for at Real Sociedads spanske højre back, Álvaro Odriozola, skal være sommerens første signing. Odriozola forventes at blive udtaget til den spanske VM-trup, og den ideelle situation for begge parter ville være, at handlen er lukket inden slutrunden i Rusland begynder. Álvaro Odriozola har en frikøbsklausul på 40 mio. €.

Ofret i den nuværende trup vil blive Achraf, som man håber at kunne leje ud, og her ville man foretrække et toårigt lejemål. En anden spiller som man også skal finde en ny klub til, er Kiko Casilla, som der ikke vil være plads til længere, hvis handlen med Kepa bliver en realitet. I dette tilfælde vil det være den spanske målmand, som har det sidste ord. Real Madrid værdsætter den holdning og attitude som Kiko Casilla har vist i løbet af de sidste tre sæsoner, hvor han har ageret backup for Keylor. Casilla beslutter derfor om han vil fortsætte hos Los Blancos til sommer, eller om han vil foretrække et skifte i vinterens transfervindue.

Udover Odriozola, vil man se på resten af sæsonen, og herefter beslutte sig hvordan man skal styrke holdet. Men for nu har man valgt at stole på de beslutninger man foretog sig i forberedelsen til 2017/2018-sæsonen, og derfor bliver Kepa den eneste signing i vinterens transfervindue.

Seneste artikler...

Annonce