Betis vil hente Ceballos tilbage

Real Betis ønsker at købe Dani Ceballos tilbage fra Los Blancos, i sommerens transfervindue. Og der er tale om en transfer, og altså ikke en lejeaftale. Den andalusiske klub forbereder et bud på den unge midtbanespiller, til ca. samme pris som Real Madrid betalte i sommer, da man hentede ham i Betis til 16 millioner euro.

Prisen skulle man ikke være afvisende overfor i Real Madrid, men man vil angiveligt kræve at der indføres en tilbagekøbsklausul i kontrakten.

Denne type klausul har man tidligere har stor succes med, i salgene af Carvajal og Morata, som man senere hentede tilbage til klubben, ligesom man planlægger at gøre brug at tilbagekøbsklausulen i Omar Mascarells kontrakt denne sommer.

Betis forsøgte allerede i vinterens transfervindue, at hente Dani Ceballos, men her kom man ikke frem til en aftale, og derfor vil man nu prøve endnu en gang.

Spanierens ophold hos Real Madrid har ikke været nogen udpræget succes, hvor det er blevet til 363 minutters spilletid i La Liga, 411 i Copaen, 82 i Champions League, og 10 minutter i den spanske Super Cup.

Da men næsten har sikret Europæisk fodbold til Betis i næste sæson, er man allerede i gang med at forberede indkøb til den kommende sæson, og her har man allerede lukket tre aftaler; Pau Lopez fra Espanyol, Takashi Inui fra Eibar og den tidligere Real Madrid-spiller Sergio Canales i Real Sociedad, og nu vil man altså forstærke truppen yderligere med Real Madrids Dani Ceballos.

Seneste artikler...