Navas vil ikke skifte i januar
Keylor Navas har tabt målmandskampen til Thibaut Courtois og kan som det ser ud nu kun se frem til Copa del Rey-kampene.
Det får dog ikke costaricaneren til at smide håndklædet i ringen og skifte klub i januar måned. Den 32-årige målmand bliver i klubben til sommer, hvor han vil gøre status og vurdere om det giver mening at fortsætte i klubben eller om han skal fortsætte andetsteds.
Udover at det er svært at finde en klub i januar måned, så bliver Navas også far i februar måned og han foretrækker at have ro på hjemmefronten, frem for at foretage et usikkert skifte midt i sæsonen.