Iscos mareridtsår

Isco har slet ikke fundet melodien. Siden han blev set som en central del af Real Madrids fremtid, da Cristiano Ronaldo forlod klubben, og Julen Lopetegui kom til, er det kun gået én vej for Isco, og det er nedad.

Først lykkedes det ham ikke for alvor at slå igennem under Lopetegui, sidenhen blev han sat af holdet under Solari, og da Zidane vendte tilbage, regnede mange med at Isco ville vende tilbage, men han har endnu ikke fået gang i spillet.

Iscos dårlige form og flere skader har endda bidraget til at den 27-årige spanier har mistet sin plads på landsholdet, hvor han ellers tidligere har vist det storspil mange madridistas håber at se i Real Madrid.

I denne sæson har han blot spillet i fire kampe, som alle var i LaLiga, hvor han er startet på banen to gange, i 1-1 kampen mod Valladolig, og i lørdagens nederlag til Mallorca.

Samlet set har Isco blot spillet 170 minutter, og han har endnu ikke scoret et mål eller lavet en assist, og det begynder at ligne den forgangne sæson, hvor det blot blev til seks mål og en enkelt assist i 37 kampe.

Iscos nedtur begyndte med en blindtarmsbetændelse, det holdte ham ude i fire kampe sidste år, hvilket faldt sammen med Lopeteguis fyring.

Isco deltog i nederlaget på hjemmebane til Levante, og i 5-1-nederlaget til Barcelona på udebane, hvilket blev Lopeteguis sidste kampe i spidsen for Los Blancos. Herefter blev Solari ansat, hvor Isco blot var i periferien af holdet, da Solari angiveligt mente at Isco havde spillet en stor rolle i holdets nedtur.

Herefter skiftedes han til at sidde på bænken, og helt være udeladt fra truppen, og den manglende spilletid til Isco fik stor omtale i pressen, hvilket irriterede Solari.

Da Solari blev fyret, og Zidane vendte tilbage forud for sæsonens sidste 10 kampe, havde mange troet at Isco ville vende tilbage til holdet, og Zidane udtalte da også at han ønskede at genrejse Isco, men spanieren kunne ikke finde den form der havde gjort han til en vigtig spiller på Zidanes hold, da han først var i klubben.

Denne sommer havde mange regnet med at Isco var på vej væk, og klubben fik angiveligt også flere bud på ham, men Isco gjorde det klart at han ikke ønskede at skifte, og han afviste derfor at lytte til tilbud.

Starten på denne sæson har dog ikke været meget anderledes for Isco, der pådrog sig en muskelskade, hvilket bare sendte ham længere fra startopstillingen. Nu er han dog tilbage, og han skal til at vise hvad han kan, hvis han fortsat ønsker at være en del af Real Madrid.

Seneste artikler...

Annonce