Virgil Van Dijk bad om Roberto Carlos-trøje
Liverpools 34-årige hollandske forsvarer, Virgil Van Dijk, skulle hverken have en Bellingham-trøje eller en Mbappé-trøje efter tirsdagens CL-opgør mod Real Madrid.
I stedet havde han bedt om at få en signeret Roberto Carlos-trøje og det fik han naturligvis efter kampen, hvor hollænderen mødte sit store idol.
Virgil Van Dijk voksede op med at se historiens bedste venstreback i Real Madrid og på det brasilianske landshold og han har altid beundret Roberto Carlos, som naturligvis var med på ideen og skrev følgende på trøjen:
- Til min ven Virgil.
Virgil Van Dijk har adskillige trøjer fra Real Madrid-spillere fra klubbernes tidligere møder, heriblandt fra Toni Kroos, Luka Modric og Vinícius Junior.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere
