Referat: Rayo Vallecano – Real Madrid 0-0, LaLiga, 12. spillerunde

For fjerde gang i træk lykkedes det ikke Real Madrid at slå Rayo Vallecano på forstadsholdets eget stadion, da den uskønne kamp denne søndag eftermiddag sluttede 0-0.

Det var en kamp, hvor man ligesom imod Liverpool havde store problemer med at kreere noget offensivt, idet de ihærdigt kæmpende Rayo-spillere sad lige i haserne på Mbappé hele kampen igennem. I første halvleg havde Vinícius held med at skabe noget ravage ad flere omgange, men det blev aldrig rigtig farligt, og heller ikke Bellingham kunne finde plads blandt de tæt stående Rayo-spillere. Og da Brahim, der havde fået chance fra start, var helt og aldeles anonym, var det opskriften på en besværlig kamp.

Real Madrids to bedste chancer kom midt i første halvleg. Først til Vinícius, der rundede et ellers velgennemspillet angreb af, hvor især Bellingham og Güler havde brilleret i de helt små rum, ved at få at drejet kroppen og placeret skuddet nogenlunde yderligt, men desværre var Batalla på pletten. To minutter senere kunne Asencio have scoret sit første mål for Real Madrids førstehold, da han uhindret omkring en halv meter foran straffesparkspletten kunne heade på mål, men forsøget røg forbi.

I første halvleg fik Huijsen klodset raget et gult kort til sig, og det siger noget om Alonsos tiltro til den unge spanier, at han dernæst blev pillet ud i pausen, formentlig fordi man frygtede, at han ville få en advarsel mere og dermed sit tredje røde kort i den korte Real Madrid-karriere. Samtidig var Huijsen dog heller ikke heldig med sine forsøg på at spille satsede afleveringer frem i banen.

Lyspunktet i kampen var til gengæld Huijsens makker i centerforsvaret, Asencio, der spillede sin bedste kamp under Alonso indtil nu. Der var heltemodige tacklinger, elegante drev med bolden op gennem banen, en fart, der kunne matche Rayos hurtigere angribere, og en enkelt guldbold i dybden til Bellingham.

Den slags vinder dog ikke fodboldkampe, og Real Madrid var ikke bedre i anden halvleg, selvom man dog havde en passage, hvor genpresset sad lige i skabet, men uden det skabte muligheder. Alonso syntes også at være rådvild i forhold til, hvordan han lige skulle fikse det. Brahim bidrog med tæt på ingenting, og heller ikke Camavinga som højre midt betyder flere chancer. Til slut kom Rodrygo ind uden at gøre det et hak bedre, og da holdet begyndte at ty til indlæg, når intet andet alligevel virkede, kan man undre sig over, hvorfor man ikke bare satte Gonzalo García ind og håbede, at han ville kunne tage nogle kampe i feltet. Men hverken ham eller Endrick fik vi at se, og så begynder Real Madrids trup pludselig at se smal ud.

I det 93. minut var Güler tæt på at fremtrylle et selvmål med en fin dribletur, men det ville bare ikke lykkes, og ganske fair sluttede kampen derfor med nul mål og ét point til hvert hold.

Kampens badebold: Brahim får den for sine 71 anonyme minutter. Der må være bedre løsninger til en startellever, og det kan umuligt være Mastantuono eller Camavinga som en højremidt, der er eneste alternativer.

Kampens spiller: Asencio. Flot kamp! Synd han ikke kronede den med et mål på sin store chance i første halvleg.

Perspektiver mod kommende kampe: Der er helt tydeligt noget at arbejde på med det offensive spil for Alonso. Nu er der landsholdspause, og så venter der yderligere udebanekampe, som godt nok er nemmere end dem på Anfield og Vallecas, men hvor man gerne skal få pilen til at pege i en mere positiv retning end her i den seneste uge.