Ny venskabs-Clásico på programmet i USA til sommer

Logo Realmadrid 010101

Det er efterhånden blevet tradition, at Real Madrid tager en tur til USA i optaktssæsonen for at spille kampe mod andre europæiske storhold, og i år bliver ingen undtagelse.

 

Klubben har nemlig offentliggjort, at man til sommer spiller tre kampe i landet på den anden side af Atlanten. Den første bliver imod Milan den 31. juli i Chicago, og herefter følger historiens tredje venskabs-Clásico, når man skal op imod Barcelona i New Jersey den 3. august.

Den tredje kamp bliver imod Chelsea den 6. august i North Carolina. Real Madrid meddeler endvidere, at alle Real Madrid-spillere, der ikke er i aktion i semifinalen til EM eller Copa América, kommer til at være til rådighed. Sidstnævnte turnering spilles fra den 21. juni til den 15. juli, mens EM starter den 14. juni og slutter den 14. juli.

Seneste artikler...