Madrid missede muligheden

10 år 11 måneder siden #1 af Administrationen

Benzema glæder sig - senere kom armene ned.

Der var spænding til sidste øjeblik, men det endte med en pointdeling i ’el derbí madrileño’ –og det var set over de spillede 94 minutter ganske fortjent. Benzema og Viettostod for scoringerne.

Søndag aften endte med et utraditionelt spansk lokalopgør mellem Atlético Madrid og Real Madrid, for det var ligesom om, der manglede noget.

Mærkværdigt var det i hvert fald at notere sig, hvorledes intensiteten fra tidligere sæsoners opgør var gået bort: Væk var det gamle Atlético. Det hold med de syngende tacklinger, det høje pres og de oftest provokende attituder – måske de forsvandt sammen med Arda Turan og Raul García?

’Cholos’ nye plan består af en defensiv backlinje, mere gemytlighed og spillere, der nærmest – men kun nærmest – er elskelige. Dermed ikke sagt at Atlético Madrid ikke var farlige, for det var de. Og det endte med at koste point i kampens døende fase, men modstanderen var som sådan ikke mere ’hadsk’ end Levate eller Espanyol på udebane.

Allerede tidligt i kampen kom Simeones mandskab dog alligevel tæt på at score, da Sergio Ramos først lavede en enorm fejlpasning, så missede en tæmning efter en tackling og til sidst slagtede Tiago i feltet. Helt korrekt straffespark, men det blev – heldigvis for særligt Ramos – ikke til en udligning. Det forpurrede vanvittigt stærke Keylor Navas, der efterhånden må kandidere til en af verdens pt bedste målmænd.

Men hvad Atlético Madrid ikke magtede i kampens første 84 minutter– kunne gæsterne. Score. Og det var et via et opslag på en af de bedste sider i fodboldens lærebog: Fremragende indlæg fra ofte udskældte Carvajal, der prikkede bolden den ene vej og selv løb den anden vej rundt om Chelsea-fejlkøbet Filipe Luís for herefter enormt præcist smaskede bolden i panden på Karim Benzema. 1-0.

Alt var dog ikke ren glæde for Rafa Benítez denne søndag, for desværre skrev historien endnu et kapitel til fortællingen om Real Madrids skadeskvaler. Denne gang var det assistmager Dani Carvajal, der udgik skadet og han blev afløst af Arbeloa, der nok er rutineret, men som i Malmø leverede en af årtiets ringeste fodboldpræstationer. Med det in mente var der meget at være nervøs over.

Og den frygt var desværre berettiget – Arbeloa blev alt for let overløbet i kampens afgørende fase, og så kunne Vietto efter et fint slået indlæg sparke bolden i nettet. 1-1 – og sådan sluttede løjerne. Lidt ærgerligt, men alt i alt en helt fortjent
pointdeling, som ingen af holdene for alvor kan være sure over.

Faktum er dog, at Real Madrid nu har smidt fire point i de seneste to kampe.

Benítez ramte dog igen rigtigt med sit taktiske oplæg. Træneren havde lidt overraskende valgt at placere Casemiro bag Kroos og Modric – det viste sig at være en fremragende idé – for ikke nok med, at den lille brasilianeren var blandt banens bedste, så gav han samtidig pladsen til at Kroos og Modric kunne levere fremadrettet og det gjorde de. I stor stil. Korte og lange pasninger, små driblinger og fint pres – det var en sand nydelse.

Helt dejligt var det også at se Gareth Bale på benene igen. Waliseren afløste Isco med cirka en halv time tilbage på uret, og den dygtige venstrebens-spiller faldt på ingen måde igennem trods sin lange skadespause.

Med det ene point ligger Real Madrid på en andenplads i den spanske liga á point med Celta Vigo og FC Barcelona – og et point efter Vllarreal.

Atlético Madrid – Real Madrid 1-1 (0-1)
0-1 enzema (9’), 1-1 Vietto (84’)

Atlético Madrid
Oblak – Flipe Luís, Gímenez, Godín, Juanfran – Óliver Torres (45’ Carrasco), Tiago, Gabi, Griezmann – Correa (58’, Vietto), Fernando Torres (64’, Jackson Martínez)

Gule kort: Gabi, Correa, Juanfran, Vietto, Griezmann, Godín

Real Madrid
Navas – Marcelo, Ramos, Varane, Carvajal (41’, Arbeloa) – Kroos, Modric, Casemiro – Cristiano, Benzema (76’, Kovacic), Isco (66’, Bale)

Gule kort: Sergio Ramos, Varane, Casemiro, Arbeloa

Dommer:Undiano Mallenco

Kampens spiller: Modric. Var med i alt Real Madrids offensive spil.

Kampens detalje: Keylor Navas’ straffesparksredning. Det var ikke et dårligt spark!

Kampens badebold: Cristiano Ronaldo – ramte han på noget tidspunkt en medspiller? Et tilbageløb eller to havde pyntet!

(PS: Arbeloa på en sikker andenplads)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #2 af Salix7
Besvaret af Salix7 på emne Madrid missede muligheden
Det er muligt at Ronaldo på ingen måde spillede en god kamp - men han giver i det mindste ikke modstanderen et mål, hver gang han kommer på banen! Der kan slet ikke være tvivl om at Arbeloa er kampens klart største badebold og efter ham kommer dommeren! Det er helt ubegribeligt, hvordan han kunne overse et/to direkte røde kort og flere af de gule kort samt frispark og mangel på samme var yderst kritisable. (Og nej, jeg giver på ingen måde dommeren skylden for resultatet, jeg mener bare ikke, at han var sin opgave værdi!).

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”
Sidste redigering: 10 år 11 måneder siden ved Salix7.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #3 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Madrid missede muligheden
Jeg tror ihvertfald at Ramos er glad for at spille sammen med Arbeloa, for selvom Ramos formåede at præstere noget af det mest grinagtige forsvarsspil jeg nogensinde har set, så er det Arbeloa som trækker overskrifter.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 10 år 11 måneder siden ved Sahinovic.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #4 af Siempre Madrid
Det var et par latterlige børnehavefejl og man kan undres over, at det kan ske for to så rutinerede spillere.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #5 af Salix7
Besvaret af Salix7 på emne Madrid missede muligheden
Ramos' fejl var en klar hjerneblødning af to omgange, som man kan være overrasket over, da han trods alt ikke laver dem så tit igen. Arbeloa derimod mener jeg på ingen måde har klassen til Real Madrid, hvilket han ikke har haft længe! Han er alt for langsom, laver alt for mange store og vitale fejl, han bader sig i advarsler og offensivt er han slet ikke på et acceptabelt niveau.
Han er helt sikkert madridista af hjertet, men han burde tage plads blandt publikum og nøjes med at støtte holdet mentalt.

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #6 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Madrid missede muligheden

Salix7 skrev: Ramos' fejl var en klar hjerneblødning af to omgange, som man kan være overrasket over, da han trods alt ikke laver dem så tit igen. Arbeloa derimod mener jeg på ingen måde har klassen til Real Madrid, hvilket han ikke har haft længe! Han er alt for langsom, laver alt for mange store og vitale fejl, han bader sig i advarsler og offensivt er han slet ikke på et acceptabelt niveau.
Han er helt sikkert madridista af hjertet, men han burde tage plads blandt publikum og nøjes med at støtte holdet mentalt.

Jeg ved heller ikke hvad han laver på en fodboldbane, men den del af kritikken må Rafa Benítez vidst gerne tage og ikke omvendt.

Florentino Pérez

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #7 af El Madridista
Det kommer vel ikke bag på nogen, at Ramos laver sådanne fejl. Det har han jo altid gjort. Oftest er han dygtig, men han har altså ret mange dumheder på cv'et. Lige så meget fighter han er, lige så nonchalant kan han være. Lige så overlegne bolderobringer han laver, lige så underlige voldsomme amatør-tacklinger, i ufarlige situationer, laver han. Lige så mange mål han scorer, lige så mange mål koster han. Lige så vigtig han er for holdet på banen, lige så ofte må han gå tidligere i bad. Jeg ved sgu ikke helt hvad jeg skal synes om ham...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • FigoJensen
  • Gæst
  • Gæst
10 år 11 måneder siden #8 af FigoJensen
Besvaret af FigoJensen på emne Madrid missede muligheden

Salix7 skrev: Ramos' fejl var en klar hjerneblødning af to omgange, som man kan være overrasket over, da han trods alt ikke laver dem så tit igen.

Say what! :S Har du checket hans statistik for røde kort.. Ramos har alle dage været en blødning. Heldigvis kan han score mål i en CL finale, hvorfor folk kan leve med det i rimelig grad i forhold til andre spillere på holdet, som kastes for løverne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #9 af Salix7
Besvaret af Salix7 på emne Madrid missede muligheden

FigoJensen skrev:

Jeg skriver på ingen måde at Ramos er fejlfri eller perfekt - slet ikke. Men der bliver trods alt længere og længere mellem hans hjerneblødninger, derfor er det lidt mere overraskende at han først laver helt retarderet aflevering op i banen, som sætter gang i det hele. Derefter vælger han så at lave et træk som bagerste mand fremfor blot at få situationen under kontrol.
@Siempre Madrid: Jeg er helt enig med dig - det er klart en kæmpe fejl af Benitez at bruge Arbeloa, når vi har en ung, hurtig og stabil spiller i form af Nacho siddende klar. Jeg krydser fingre for, at vi aldrig kommer til at se Arbeloa på banen igen - da det er sygt at give ham spilletid frem for andre spillere.

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #10 af Siempre Madrid

Salix7 skrev:

Kæmpefejl og kæmpefejl!? Det ved jeg nu ikke.

Altså, jeg er ikke overbevist om, at Nacho ikke kunne have lavet noget tilsvarende på en uvant plads. Han er en god backup-spiller, men han bliver aldrig mere.

Det var svært uheldigt for Benítez, at han måtte ty til tredjevalget på højrebacken, men indtil den fatale fejl, spiller han vel egentlig en godkendt kamp. Det sagt, så er der jo ingen tvivl om, at Arbeloa har mere tid bag sig i Real Madrid end foran sig.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 11 måneder siden #11 af Salix7
Besvaret af Salix7 på emne Madrid missede muligheden

Siempre Madrid skrev:

Salix7 skrev:

FigoJensen skrev:

Salix7 skrev: Ramos' fejl var en klar hjerneblødning af to omgange, som man kan være overrasket over, da han trods alt ikke laver dem så tit igen.

Say what! :S Har du checket hans statistik for røde kort.. Ramos har alle dage været en blødning. Heldigvis kan han score mål i en CL finale, hvorfor folk kan leve med det i rimelig grad i forhold til andre spillere på holdet, som kastes for løverne.

Jeg skriver på ingen måde at Ramos er fejlfri eller perfekt - slet ikke. Men der bliver trods alt længere og længere mellem hans hjerneblødninger, derfor er det lidt mere overraskende at han først laver helt retarderet aflevering op i banen, som sætter gang i det hele. Derefter vælger han så at lave et træk som bagerste mand fremfor blot at få situationen under kontrol.
@Siempre Madrid: Jeg er helt enig med dig - det er klart en kæmpe fejl af Benitez at bruge Arbeloa, når vi har en ung, hurtig og stabil spiller i form af Nacho siddende klar. Jeg krydser fingre for, at vi aldrig kommer til at se Arbeloa på banen igen - da det er sygt at give ham spilletid frem for andre spillere.

Kæmpefejl og kæmpefejl!? Det ved jeg nu ikke.

Altså, jeg er ikke overbevist om, at Nacho ikke kunne have lavet noget tilsvarende på en uvant plads. Han er en god backup-spiller, men han bliver aldrig mere.

Det var svært uheldigt for Benítez, at han måtte ty til tredjevalget på højrebacken, men indtil den fatale fejl, spiller han vel egentlig en godkendt kamp. Det sagt, så er der jo ingen tvivl om, at Arbeloa har mere tid bag sig i Real Madrid end foran sig.

Det er en kæmp fejl, at han smider bolden væk på den måde, når holdet er på vej frem. Hvis han så havde langt modstanderen ned lige efter, så de havde fået frispark omkring midten af banen kunne jeg leve med den - men det var som sagt ikke tilfældet.
Nej, han spiller ikke specielt meget, men når han gør det spiller han med rimelig stor sikkerhed og han er langt hurtigere end Arbeloa, hvilket er en kæmpe fordel.
Du har ret i, at han ikke lavede så mange fejl, inden den meget vitale - men en god kamp kommer han aldrig til at spille. Når han er på banen har vi intet offensivt i hans side, hvilket modstanderen hurtigt læser, og så lægger de ekstra pres på i hans side - derfor synes jeg, at han er en totalt katastrofe at have i klubben. Så jeg håber inderligt, at du får ret i, at han kommer til at se resten af kampene fra bænken eller blandt publikum.

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”
Følgende bruger(e) sagde tak: Pelle

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum