Jesús Vallejo kan være på vej til Huesca

5 år 10 måneder siden #1 af Daniel

Vallejo bliver meldt på vej til de spanske oprykkere fra Huesca.

Jesús Vallejo tiltrækker sig interesse fra den lille nyoprykkede spanske klub, Huesca, der for første gang nogensinde skal spille La Liga-bold fra den kommende sæson.

Huesca direktør, José Antonio Martín Petón, er svært interesseret i at hente forstærkninger til klubben og Real Madrids talentfulde forsvarsspiller står efter sigende højt på dennes ønskeliste. Det skriver flere medier. 

José Antonio Martín Petón har allerede været ude og proklamere, at have en spiller af Vallejos kaliber i truppen den kommende sæson "vil skabe stor glæde". 

Real Madrid har imidlertid ingen interesse i at sælge Vallejo, hvorfor der naturligvis vil være tale om et lejemål, der ligeledes vil gavne den spanske midterforsvars fortsatte udvikling.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 10 måneder siden #2 af Real Madrid
1. Jeg forstår ikke meningen, hvis det betyder vi alligevel henter et nyt 3/4.valg
2. Det er da for uambitiøst, han kan da sagtens spille for en top 10 klub i La Liga
3. Jeg håber han bliver, holder han sig skadefri, skal der nok være godt med spilletid

No solo soy perfecto, también soy Madridista
Sidste redigering: 5 år 10 måneder siden ved Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 10 måneder siden #3 af Jbner

Real Madrid skrev: 1. Jeg forstår ikke meningen, hvis det betyder vi alligevel henter et nyt 3/4.valg
2. Det er da for uambitiøst, han kan da sagtens spille for en top 10 klub i La Liga
3. Jeg håber han bliver, holder han sig skadefri, skal der nok være godt med spilletid


Lige til punkt 2, så betyder det vel ikke så meget om det er en top ti klub eller en oprykker? Det vigtigste er vel at han er så godt som sikker på 90 minutter hver uge. Det er selvfølgelig en anden sag hvis et hold der skal spille Europa League kunne tilbyde samme mængde spilletid, men det tror jeg ikke er realistisk. Og så er det vel også fint at han kan prøve at spille i en klub hvor man må formode at forsvaret kommer meget under pres i hver kamp. Så kan han virkelig udvikle sig, hvis han er under pres 90 minutter i hver kamp, hver uge :)

Jeg tror vi ender med at hente en ny, lidt mere rutineret forsvarsspiller, og derfor vil han ikke spille så meget. Nacho er nok første backup, og herefter den nye. Så det vil kun være med to eller flere skader i forsvaret at han ville spille for os i næste sæson, og det håber jeg ikke vi bliver udsat for ;)
Følgende bruger(e) sagde tak: Vildfaren

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce