Italiensk presse: Real Madrid klar med 150 millioner € for Milinkovic-Savic

5 år 9 måneder siden #1 af Administrationen

Juventus har længe været storfavorit til at sikre sig den 23-årige Sergej Milinkovic-Savic fra Lazio, men nu melder italiensk presse, at Florentino Pérez står klar med 150 millioner € for stortalentet.

Det er Corriere dello Sport, som bringer nyheden på banen, mens Milinkovic-Savic´ far fortsat helst ser sin søn i Juventus, melder Tuttosport.

Under alle omstændigheder er aviserne enige om, at ”den serbiske Zidane” er klar til nye udfordringer efter 3 år i Lazio, hvor han senest blev noteret for 14 mål og 9 assists i netop overståede sæson og Real Madrid har da også udelukkende indhentet positive oplysninger om ham og derfor ser man ham som klar til at få en rolle som afløser og efterhånden arvtager for Toni Kroos og Luka Modric.

Sergej Milinkovic-Savic betragtes da også som en spiller med store forcer i både det defensive og offensive spil og eneste lille minus lige nu skal være, at han ind i mellem forivrer sig i jagten på at nå en bold og derved kommer til at begå nogle unødvendige frispark.

Men man har altså så mange positive meldinger på ham, at man vil strække sig langt for at hente ham til spansk fodbold, hvor hans far i øvrigt har en fortid som spiller i Lleida.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 9 måneder siden #2 af Lukita
Det er svært at komme på noget dummere klubben kunne gøre, end at give 150 mio. euro for Milinkovic-Savic. Truppen bugner af så meget kvalitet på midtbanen, og flere unge spillere der i forvejen ikke får spilletid. Lad os håbe at det bare er medierne der skaber de her rygter.
Følgende bruger(e) sagde tak: Gribben, Jonas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 9 måneder siden #3 af Fondo_Sur
Som hans far selv har udtalt er han slet ikke klar til skifte til Real Madrid. Og åh du milde slet ikke under Lopetegui. Ville være som William Kvist på det spanske landshold.
Følgende bruger(e) sagde tak: Lukita

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce