Ancelotti hylder sine spillere: Alle er ydmyge og respektfulde

1 år 11 måneder siden #1 af Benzeron
Carlo Ancelotti...

Carlo Ancelotti har afholdt sin pressekonference forud for kampen i morgen aften imod Cádiz, og her sagde han følgende om det opgør:
- Spillerne kender opgaven rigtig godt, vi skal gå til kampen med fokus, dedikation og intensitet. Det er vigtigt for Cádiz-kampen at levere en god præstation og forsøge at vinde den.

Karim Benzema er en af flere stjernespillere, der får en pause imod Cádiz, og om det sagde Ancelotti:
- Jeg giver ham en pause, for det har han fortjent. Jeg hviler også Courtois og Vinícius i morgen, de fortjener det. De er tilbage tirsdag for at forberede sig til næste kamp. Carvajal, Ceballos og Hazard er tilbage, og i næste uge har jeg alle tilbage.

Om omklædningsrummet:
- Det er et omklædningsrum i absolut topklasse. Der er ingen arrogante personligheder, alle her er ydmyge og respektfulde. Det er ikke nemt at finde, der findes meget mere komplicerede omklædningsrum.

Spurgt ind til hvem der har overrasket eller skuffet ham, svarede Ancelotti:
- Jeg er ikke skuffet over nogen, alle har arbejdet hårdt, vist disciplin og professionalisme. Jeg er blevet overrasket over de gutter, jeg ikke kendte så godt som Valverde, Rodrygo og Camavinga. Jeg var ikke overrasket over Vinícius, fordi han har talent, og det har han vist.

Om Marcelo:
- Vi har ikke snakket med klubben om, hvad han kommer til at skulle lave, fordi vi har finalen som udfordring. Derefter sætter vi os ned og snakker om det.

Om Eden Hazard:
- Jeg har ikke snakket om dette, for planen er temmelig åbenlys. Jeg tror, at han stadig er meget motiveret, fordi han har ikke haft den bedste tid i sin karriere i de senere år, og han er stadig meget ivrig efter at vise sin kvalitet. Jeg tror, at han får masser af spilletid næste år, fordi klassen er der stadig. Vi har mange kampe, og der kommer rotationer.

Om rotationer:
- Med en mere komplet trup har du råd til at rotere mere, hvor alle får deres chance. At vælge hvem der skal spille fra start på et stort hold er hårdt for alle, ikke kun spillerne. Jeg synes ikke, at antallet af minutter er det vigtigste, det er kvaliteten af spilletiden. Rodrygo er det perfekte eksempel. Han har ikke spillet vildt meget, men hver gang han har, har han vist sin store kvalitet og gjort forskellen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 11 måneder siden #2 af DeLaRed
"Med en mere komplet trup har du råd til at rotere mere, hvor alle får deres chance. "
- Ancelotti

Her har vi netop grunden til at en afdeling af truppen ikke har spillet synderligt meget, og det kan man kun give ham ret i. Er dog dejligt at han ogsaa selv erkender det offentligt nu, forhaabentlig forstaar de underfortaaede spillere dette kaempe vink med en vognstang!

Giv manden en komplet trup (som inkludere Mbappe) og hvad fanden kan det saa ikke blive til :-)

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Elto92, The European Super League

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce