Libertad Digital: Barcelona modtog udførlige dommer-oplysninger før El Clásico

3 år 5 måneder siden #1 af Administrationen
Ifølge spanske Libertad Digital...

Ifølge spanske Libertad Digital er der dukket dokumenter op i Barcelonas Caso Negreira-sag, som påviser at catalanerne forud for et El Clásico-opgør fik gode råd til, hvordan man skulle gribe kampen mod Real Madrid an.

Kampen blev spillet den 7. oktober 2012 i Barcelona og endte 2-2 efter scoringer fra Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, men i det tre sider lange dokument opfordres Barcelona til at ”smide sig for at opnå frispark” af dommer Carlos Delgado Ferreiro, der dømte sin første El Clásico og i dokumentet beskrives som en dommer med en god mental tilstand, men som til gengæld er dommeren med dårligst fysisk tilstand.

Dokumenterne indeholder også oplysninger om de kampe, hvor de to klubber har haft Delgado Ferreira som dommer med informationer om resultater, uddelte gule og røde kort, særlige polemiske hændelser mv. og så er der en udførlig beskrivelse af Delgado Ferreiras karakteristika i de store kampe, hvor han beskrives som en dommer, der ikke lader sig påvirke af atmosfæren og som er god til at håndtere presset og at nyde sit arbejde på banen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #2 af Mathiaska
Følgende bruger(e) sagde tak: Vinícius, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #3 af Vinícius
"Dukket op" Har de husket og krølle dem lidt i hjørnerne og tabe et par kaffepletter på, så man ikke kan se, at de lige er blevet printet ;)

Ej, den er sq sikkert god nok. Jeg har hele tiden haft svært ved at tro, at Barca faktisk har "købt dommerne", men derimod nok bare har købt analytiske data, hvilket som Mathias siger, ikke er ulovligt. Men det er bare sjovt at lave lidt spas med Barca.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #4 af Thomaskjensen
Ved ikke om det er strafbart at forsøge at bestikke offentlig person i Spanien, skulle tro det.
Om de så har fået valuta for pengene er vel ikke relevant.

I bedste fald har Barca ikke undersøgt hvem de betalte til, eller sovet i timen som handlede om bestikkelse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #5 af Frits
men i det tre sider lange dokument opfordres Barcelona til at ”smide sig for at opnå frispark” af dommer Carlos Delgado Ferreiro.


Er det ikke ulovligt

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #6 af NadaMás
​Ulovlighederne opstår vel først hvis det kan bevises at en eller flere dommer(e) har modtaget kontante beløb eller gaver direkte fra Barcelona eller indirekte via Negreira i mod instrukser for at dømme i Barcelonas favør.

At de har fået en rapport om dommeren hvor det eksempelvis anbefales at smide sig, er usmageligt, men det er i og for sig ikke meget anderledes at analysere sin modstander og spille på deres svagheder.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #7 af -#7-
Som om Barcelona-spillerne skulle opfordres til at smide sig, den slags kommer sgu naturligt til dem... ;-)

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #8 af Kimbo
Det giver jo nada mening, al den info var allerede tilgængelig for gud og hver mand.

Hvis de virkeligt har brugt penge på den slags ligegyldigheder så forstår jeg fuldt ud deres økonomiske problemer pt.
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum