Referat: Celta Vigo – Real Madrid 1 -2, LaLiga, 27. spillerunde

Real Madrid var få sekunder fra at smide point i LaLiga for tredje runde i streg i går aftes, men på et mål i det 94. minut sikrede Fede Valverde de tre point, der placerer Los Blancos ét point efter Barcelona, inden de lørdag møder Athletic Club på udebane.
Uden skyggen af et velfungerende spilkoncept og ovenikøbet med et hav af fraværende førsteholdsspillere var det så sikkert som amen i kirken, at det ville blive en grum seeroplevelse, hvis man har en forkærlighed for Real Madrid. Og det blev det da i allerallerallerhøjeste grad også. Det mest interessante var, at unge Pitarch igen fik plads på midtbanen og leverede endnu en præstation uden at falde igennem, hvilket – ret skal være ret – også er svært på et hold med så lavt niveau, hvor man kommer langt med fight og lidt driblestyrke alene.
Gonzalo var røget en tur på bænken efter et par anonyme indsatser på det seneste, og det blev erstattet med en akkurat lige så blodforladt indsats fra Brahim, mens Mendy havde rejst sig fra sygesengen som en anden Holger Franske og formåede at levere 90 fine minutter. Den evigt skadede venstreback har dog også fordelen af at leve som den omvendte Spiderman, nemlig at med absolut ingen forventninger til dig, kommer absolut intet ansvar, og det er nok dén slags, der gør at han ikke er tynget af de samme ar på selvtilliden, som mange andre førsteholdsspillere må være ramt af. Den samme vinkel kan man på lidt mere positiv vis lægge på de unge Castilla-gutter, da de, som Andreas Laudrup formulerede det, ikke er inde i den samme negative spiral og kan komme med noget friskhed, her også i form af unge Palacios der fik 25 minutter på banen.
Nå, men som I nok kan fornemme, svæver vi lidt rundt i helikopterperspektiv, og det skyldes, at der ikke var det store at rapportere fra kampen. Startopstillingen var igen-igen rodet som en amerikansk hoarder-kælder. I starten var Güler en slags falsk 9’er med Brahim til højre og Vinícius til venstre, men andre gange lå sidstnævnte centralt, nogle gange var det Brahim, i lange perioder var der ingen at finde, og egentlig var det vel kun Tchouaméni, der af de forreste seks spillere på banen havde en nogenlunde fast position. Defensivt hjalp Valverde til til højre for Trent, og lad os apropos netop disse tre spillere da så lige komme til målene.
Real Madrid kom utroligt nok foran på en snedig hjørnesparkskombination, hvor Tchouaméni skarpt fik sparket bolden i kassen på oplæg af Güler efter 11 minutter. Og efter 25 minutter blev Trent udmanøvreret som det letteste i verden af Swedberg, der nemt fandt Borja Iglesias inde foran, da Tchouaméni som sædvanligt aldrig følger sin mand ind i feltet. Dermed 1-1.
Første halvleg bød også på et stolpeskud fra Vinícius og et par yderligere chancer til Iglesias og Swedberg, der skyldtes katastrofale opdækningsfejl fra Real Madrid-spillerne. I anden halvleg var det mest positive, man kunne sige om de første 15 minutter, at Real Madrid ikke var blevet truet det store, og at Celta-spillerne ikke forsøgte at trække tiden, hvilket tragikomisk nok naturligvis skyldes, at de havde god grund til at tro på en sejr.
Dernæst fulgte et par ufarlige forsøg fra Pitarch og Vinícius, mens man var tæt på at få et straffespark, men desværre begik indskiftede Palacios frispark først. Efter 77 minutter kom Brahim til at løfte op i sin usynlighedskappe og afsløre, at han var på banen, og derfor satte Arbeloa Gonzalo ind i stedet for marokkaneren, og i de døende minutter var legendariske Iago Aspas med et stolpeskud tæt på at sætte ild til Balaídos. Og ja, så endte det på en eller anden måde med en Real Madrid-sejr, da Valverde samlede bolden op ude foran feltet og sendte den via en Celta-spiller i kassen og dermed skaffede tre point til Real Madrid.
Kampens badebold: Den går til Trent, der var rystende ringe på Celtas mål. Tænk, at Carvajal ikke engang kan få et minut på banen, når hans konkurrent leverer på dét niveau. Nok fordi, han ikke havde gjort det et hak bedre, som vi så imod Albacete for eksempel.
Kampens spiller: Ikke tale om.
Perspektiver mod kommende kampe: Der er mere perspektiv i at lytte på fuglene synge og nyde det længeventede forårsvejr. Det er nok en god idé at få sig en gang D-vitamin, inden Real Madrid skal ud i to kampe imod Manchester City, hvor man godt nok har spillere tilbage fra karantæner og forhåbentlig også nogle tilbage fra skader, men hvor det godt kan blive grimt, også selvom englænderne ikke er, hvad de har været.
