Opinion: Zidane og Real Madrid er vokset fra hinanden

The agreement between Florentino Perez and Zidane - BeSoccer

Følgende tekst er udtryk for skrientens holdning og ikke madridista.dk som helhed. Den er skrevet inden onsdag aftens Copa-nederlag. 

Florentino Pérez sidder som forstenet foran pressen med de blitzende lys, som kommer lige inden kameraernes klikkende lyde. Normalt ser man ikke Pérez på denne måde. Normalt er han, trods sin beskedne højde, altid en mand, der oser af at have kontrol. Han mister sjældent besindelsen, men denne eftermiddag i Madrid er han ramt.

Hans store frelser, Zinedine Zidane, har netop meddelt verdenspressen, at han trækker sig som træner for Real Madrid. Det er den 31. maj 2018, blot fem dage efter Zinedine Zidane stod i spidsen for det Real Madrid-hold, der vandt Champions League for tredje gang i træk. Præstationerne i ligaen skal vi ikke komme nærmere ind på i dag. Det har alligevel altid været Champions League der er den primære turnering, når man er i Real Madrid. Det er dér man for alvor er Kongeklubben, også selvom man er den klub med flest nationale trofæer i Spanien.

For at få det hele med skal vi spole tiden lidt tilbage. Vi kan faktisk starte i 2014, nærmere betegnet den 24. maj. Her står Zinedine Zidane på sidelinjen ved en historisk dag for fodboldklubben. Denne dag er han ikke i centrum, og mange kan sikkert slet ikke huske, at han var der den aften i Lissabon, hvor man endelig fik sin tiende Champions League-titel. La Décima.

Hovedpersonen den aften hed naturligvis, som så mange gange både før og siden, Sergio Ramos. Det var ham der headede den ind efter 92:48 til 1-1, hvorefter Gareth Bale, Marcelo og Cristiano Ronaldo kunne sørge for, at man kunne hæve pokalen med de store ører efter 12 år i mørket. 12 år efter, at manden, som ikke engang var den primære mand på sidelinjen, havde helflugtet et Roberto Carlos-indlæg op i hjørnet bag Bayer Leverkusens Hans-Jörg Butt. 2-1 i Skotland og måske historiens smukkeste Champions League-mål.

En upopulær præsident

Hukommelsen er dog som bekendt kort i fodbold, og et år senere blev Carlo Ancelotti bedt om at pakke sine ting i Real Madrid. Don Carlo Ancelotti var en uhyre populær mand blandt fansene, og derfor skulle der også noget specielt til at afløse ham. Valget faldt på Rafael Benitez, som kendte klubben i forvejen fra sine unge år. En spansk træner i hovedstadsklubben. I Napoli havde Benitez haft en vis form for succes, ligesom han i øvrigt havde haft succes i både Valencia og Liverpool, men, som så mange andre har måtte sande før ham, så er tingene ofte anderledes i Real Madrid.

Det var altid et dårligt match, men Péres gik ud i pressen og erklærede, at Benitez havde klubbens fulde støtte. En måneds tid senere var han naturligvis fyret. Tilbage sad en upopulær præsident. Man havde altså fyret en populær træner i Carlo Ancelotti, og afløseren havde ikke forbedret noget.

Frelseren?

På Castilla havde man siden juni 2014 haft en træner rendende rundt med noget af et navn, både i Real Madrid og fodboldverdenen generelt, og det kunne Florentino Pérez benytte. Eller det skulle han. Samme dag som Benitez blev fyret, lavede man en aftale med Zidane på to og et halvt år.

Vi ved alle sammen hvordan det gik. Skuden blev vendt og historie blev skrevet. I min voksne levetid har Real Madrid aldrig været stærkere end de var i 2017. “A-holdet” tog sig af Champions League, mens et “B-hold” med sultne, unge spillere spillede en stor del af LaLiga-kampene. Og vandt dem. Ligeledes for første gang i mit voksenliv var det indiskutabelt, at Real Madrid var bedre end FC Barcelona, både nu og i den nærmeste fremtid.

Lige indtil man altså skulle spille kampe igen. I den kommende sæson endte man 17 point efter Barcelona (og tre efter Atlético) med 76 point. Så få point havde man ikke fået siden 2006-2007, hvor det så paradoksalt nok blev til et mesterskab.

I hovedturneringen, Champions League, gik det dog fint. Man vandt naturligvis pokalen for tredje gang i træk med en sejr over Liverpool, og så var sæsonen jo reddet.

Og så er vi tilbage ved pressemødet den 31. Maj 2018. Og dér sidder han så, Florentino Pérez, helt slukøret, tydeligt mærket, og siger:

- Det er en trist og overraskende nyhed, for spillerne og for alle der arbejder i klubben. Stedet her vil altid være dit hjem, din familie. Jeg er ikke i tvivl om, at han vil vende tilbage.

Nu har vi måske fået nok historie. Efterfølgende kom to trænere, Lopetegui og Solari, som ikke har den store betydning for Real Madrids historie (selvom jeg faktisk nød at se holdet under Lopetegui).

Tilbagekomst

Den 11. marts 2019 kom så den dag Florentino Pérez havde drømt om siden sommeren 2018. Zinedine Zidane var tilbage i Real Madrid, og nu skulle man vinde fodboldkampe igen. Det gjorde man så ikke rigtigt resten af sæsonen, men sæsonen efter vandt man mesterskabet, og dét endda med noget så usædvanligt som en solid defensiv. Nye tider i Real Madrid, og med kaosset i Barcelona i sommeren 2020 så det ud til at blive Real Madrids år igen. Som i 2017 varede den følelse dog kun indtil man begyndte at spille fodbold igen.

I skrivende stund er Real Madrid blot tre point foran det dårligste Barcelona siden tiden før Ronaldinho, mens man er fire point efter førerhunden Atlético Madrid… som har spillet to kampe færre.

Det er i øvrigt sket med noget fodbold, som ikke ligefrem får én op ad stolen - det er snarere vanskeligt at holde sig vågen til de sene Real Madrid-kampe, når den gamle garde igen indtager grønsværen for at hive tre point hjem på så stillestående vis som overhovedet muligt.

Zidane vs. Real Madrid

Men jeg er her sådan set ikke for at kritisere Real Madrids spillestil. Selvfølgelig skal man stræbe efter at spille offensiv fodbold i denne her klub, men når det er sagt, så kan jeg godt gå med til en pragmatisk tilgang, når nu situationen er som den er under en pandemi.

Hvad jeg til gengæld ikke kan acceptere er, når en træner går decideret imod klubben. I mine øjne har Zinedine Zidane siden sin tilbagekomst i marts 2019 modarbejdet klubbens transferpolitik med sin enormt stædige holden fast i de samme, gamle folk, som han stoler på.

Når man kigger på Real Madrids indkøb de seneste år er der ingen tvivl om, at man har svært ved at følge med økonomisk. Indtog i klubber som PSG og Manchester City, og den endeløse strøm af sponsorpenge i engelsk fodbold, har været med til at presse priserne på de dygtigste spillere helt i vejret, så det i dag kan være vanskeligt at få et lovende talent til under €40 millioner.

Som konsekvens heraf har man i Madrid valgt at satse to steder; Det første sted er de største talenter, særligt i Brasilien. Her har man bl.a. hentet Vinícius Jr, Rodrygo og Reinier, ligesom også Fede Valverde er hentet i Sydamerika. I Europa har man hentet spillere som Martin Ødegaard, Luka Jovic, Dani Ceballos og Eder Militao.

Det andet sted, man har valgt at satse er på store stjerner tæt på kontraktudløb. Her har man været i stand til at hente Thibaut Courtois og Eden Hazard til nogenlunde spiselige penge, selvom Hazard indtil videre ikke har været dem værd.

Problemet med at handle talenter er bare, at træneren nægter at bruge dem. Achraf Hakimi og Marcos Llorente er allerede væk, Luka Jovic og Dani Ceballos er ude på lån og Martin Ødegaard kan snart være fortid i Real Madrid. Med sommerens formodede ankomst af David Alaba kan Eder Militao også snart være på vej væk.

Achraf Hakimi blev solgt videre efter et par sæsoner, hvor han var fremragende i Dortmund. Det er måske fair nok, da marokkaneren er mere wingback end back og derfor kunne blive udstillet i Real Madrids system. Ikke desto mindre var det et af verdens mest interessante navne, som i øvrigt skinner i Inter. Så tænk på, hvad han kunne præstere, hvis han fik løn.

Marcos Llorente blev solgt efter en sæson, hvor han var bedre end Casemiro, og han er nu én af LaLigas allerbedste spillere i denne sæson. Luka Jovic kan det være vanskeligt at mene noget om, udover at han aldrig har haft en chance for at blive implementeret på holdet.

I 2018-2019 scorede Jovic 27 mål på 3.302 minutter (1 mål pr. 122 minutter), mens han i 2019-2020 nåede 806 minutter på banen for Real Madrid med to mål til følge. Der skulle altså gå 403 minutter pr. mål for serberen. I 12 af de 27 kampe, han var på banen i, fik han ni eller færre spilleminutter.

På det her tidspunkt sidste sæson var Martin Ødegaard én af de allerbedste spillere i LaLiga, da han dominerede for La Real. Det startede da også lovende for nordmanden, der startede inde i de to første kampe, dog noget anonymt. Siden de to kampe har Martin Ødegaard fået lov til at spille 118 minutters fodbold for Real Madrid. Og de 118 minutter er fordelt på fem kampe. Umuligt at blive en del af et hold med den mængde spilletid.

Eder Militao kom til Real Madrid fra FC Porto i 2019. Her var han bl.a. blevet kåret til månedens forsvarsspiller fire gange i træk i den portugisiske liga, og som den dyreste forsvarsspiller i Real Madrids historie med en pris på €50 millioner. I sin første sæson i Spanien blev det til 20 kampe, men i denne er det blevet til blot fire kampe for den unge brasilianer.

Længere fremme på banen har både Vinícius Jr og Rodrygo haft et svingende forløb i klubben. Tilliden har her været større, men ingen af dem har flyttet sig derhen hvor man havde håbet på, da de blev hentet til klubben.

Nu er der så tale om, at man vil hente unge Camavinga i Rennes, men hvorfor? Hvis det ender, som det har gjort med så mange før ham, så ender han med at tilbringe langt, langt størstedelen af sin tid på bænken, bag en stensikker starter i Casemiro.

Tør unge spillere overhovedet tage springet til Real Madrid længere? Svaret er nok ja, men bør de?

De gyldne år

I Real Madrids gyldne år under Zidane, 2016-2018, nød enhver spiller enormt stor tiltro fra træneren. Zinedine Zidanes Real Madrid har været kendetegnende ved, at man har haft så dygtige fodboldspillere på alle positioner, at man har fået det ekstremt svære til at se let ud.

I starten var det den altdominerende BBC, Zidane fik til at fungere perfekt. Det var en fronttrio med fart, fysik, kløgt, luftstyrke og masser af trussel udefra. Kort sagt, tæt på perfekt. Da han “mistede” Gareth Bale og den fart han stod for, et sted mellem 2016 og 2017, “opfandt” han Isco og Real Madrid begyndte at spille med diamant på midten og flere og flere indlæg. På det her tidspunkt er Dani Carvajal og Marcelo stort set playmakere og måske de backs i historien, der har betydet mest for deres holds succes.

Man havde altså verdens bedste venstre back og til tider også den bedste højre back. De stod utroligt højt i banen, og grundet holdets pasningssikkerhed under pres var de i stand til at holde de positioner i selv de mest pressede situationer. Modric, Kroos og Isco udgjorde en trekant, der stort set ikke mistede fodbolden.

På samme tid havde man én af de bedste headere i spillets historie løbende oppe foran i Cristiano Ronaldo, som i sin nye rolle fik endnu mere frihed til at løbe rundt om Benzema. Ronaldo var ikke længere i stand til at sætte modstandere på sidelinjen efter velbehag, så han koncentrerede mere og mere af sin indsats omkring feltet. Hvis bolden kom i feltet var det farligt. Simple as that.

Ja, simple as that. Det lyder jo nemt, og Zidane har ikke fået for meget kredit for at stå bag tre Champions League-triumfer i streg. Jeg er ikke sikker på, det bliver gentaget i min levetid, så selvfølgelig er det en kæmpe bedrift, som jeg også har beskrevet ovenfor.

Zidane har også tidligere været en mester til at ændre kampe med sine ændringer undervejs. Førhen var det gerne Lucas Vázquez og Marco Asensio der kom på banen, fordi de var mere løbestærke end dem de skulle erstatte. Dengang handlede det oftest om at bevare status quo, altså at holde på et resultat. I dag handler udskiftningerne mere om, at man har travlt med at få lavet et mål, og de spillere har man simpelthen ikke til rådighed i truppen.

Det er jo også åbenlyst, at man kun har én målscorer i truppen, og det kan intet tophold være tjent med. De fleste absolutte tophold vil have brug for, at man har tre spillere der scorer jævnligt. Det havde man med BBC, men samtidig stod Ronaldo for så absurd en mængde mål, at man måske ikke engang havde brug for den tredje.

Når alt kommer til at, så er det her ikke Zinedine Zidanes skyld. Det er ikke ham, der har skabt en pandemi, der lægger økonomier ned. Det er heller ikke ham, der har solgt Cristiano Ronaldo. Det er heller ikke ham der har besluttet, at spillere skal brænde store chancer eller begå store defensive fejl.

Det er dog ham vi har lige nu, men kan man have Zinedine Zidane som træner i en klub hvis klare strategi er at hente unge spillere, ofte teenagere, ind, når han ikke tør bruge dem? Og hvis ikke han tør, hvem skulle så? Han har formentlig den længste snor nogen træner har haft under Pérez.

Udefra ser det ud som om der er et clash mellem klubben og træneren. Og her vil klubben bare altid vinde. Jeg mener, at klubben nu har brug for en træner med en mere klar filosofi.

Så nu står vi her igen, den 31. maj 2018. En tårevædet Zidane tager over for Florentino Pérez og siger:

- Det er ikke et farvel, men et på gensyn. Det er en beslutning som træffes, fordi det er på tide. Det er det bedste for spillerne.

Og det er bedst for Real Madrid. Fordi Zinedine Zidane og Real Madrid er vokset fra hinanden.
Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

ESPN: Marcelo Gallardo bringes i spil som ny træner

Real logo

Zinedine Zidanes fremtid i Real Madrid drages for alvor i tvivl efter en uge, som efter pinlige optrædender har gjort, at klubben ikke er i spil til to titler.

Spansk presse er ikke sene til at bringe mulige alternativer i spil og ifølge ESPN har Florentino Pérez et godt øje til River Plate-træner Marcelo Gallardo.

Han var manden bag to Copa Libertadores-titler til den argentinske storklub, hvor den sidste blev vundet på netop Estadio Santiago Bernabéu.

Zinedine Zidane menes ikke at være indstillet på at træde tilbage, idet han fortsat tror på at han kan vende resultaterne.

Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.