Butragueño: Vi har en fantastisk trup
I aftenens Champions League-lodtrækning i Monaco, blev PSG, Club Brügge og Galatasaray trukket som Real Madrids kommende modstandere i gruppespillet.
Real Madrids delegerede, Emilio Butragueño, var til stede, og han kunne ikke undgå spørgsmål om forstærkninger til truppen før slutningen af transfer vinduet. Han var dog ikke særlig interesseret i at snakke om mulige indkøb.
- Vi vil ikke tale om spillere der ikke tilhøre os, og den politik ændrer vi ikke, vi vil være respektfulde og vi har en fantastisk trup, det er sandheden.
En af de spillere der er skrevet meget om i løbet af sommeren, er Neymar, der fortsat er hos PSG. Bliver han der, vil han støde ind i Real Madrid i den kommende sæson.
- Kampe mod PSG er på vej til at blive en klassiker, der er ingen tvivl om at de er et stærkt hold.
- Det er motiverende, for det er en af de største kampe man kan se i verden, det er den mest krævende turnering i verden.
Butragueño var ivrig efter at vise respekt overfor alle modstanderne i gruppen.
- Vi taler om Champions League og alle kampe er svære. Ser man bort fra PSG, er Brügge og Galatasaray stærke på deres baner, og de vil have stor støtte.
- Vi vil spille det bedste vi kan, og håber at give den indsats vi forventer.
