Spansk presse: Enighed om Areola
Ifølge spansk presse er Alphonse Areola stort set på plads som Real Madrids reservekeeper for den kommende sæson.
Den 26-årige målmand spiller i aften sidste kamp for Paris SG i udekampen mod Metz og allerede i weekenden forventes han at ankomme til den spanske hovedstad, hvor han skal være afløser for Keylor Navas, der tager turen den anden vej.
Det er planen, at Areola får en lejekontrakt af et års varighed, indtil Andri Lunin vender tilbage næste sæson, mens Paris SG betaler i omegnen af 15 millioner € for Keylor Navas.
