Ramos og Casemiro rundede milepæle
Real Madrids sejr over Sevilla i går var samtidig en milepæl for Sergio Ramos og Casemiro, som begge leverede overbevisende indsatser.
Sergio Ramos´ fik nemlig sin sejr nr. 400 i Real Madrid-trøjen, mens Casemiro nu kan se tilbage på at have spillet 200 kampe for Real Madrid.
Casemiro, som i vores podcast og af vores brugere blev kåret som bedste spiller i kampen, skrev således på de sociale medier efterkampen:
- 200 drømme opfyldt. Det er svært at forklare, hvad jeg føler i hver eneste kamp, hvor jeg forsvarer dette logo.
