Ramos efter FIFA-pris: Der er ingen Ramos-sag
Sergio Ramos, Marcelo, Modric og Hazard blev alle stemt ind på FIFAs FIFPro-hold i Milano i forgårs og det var naturligvis en hæder, de var stolte af.
Efterfølgende talte de med Real Madrid TV. Her sagde Sergio Ramos følgende:
- Det er et privilegium at være med igen på verdensholdet, som er stemt ind af spillerne. Det er en glæde og en præmie for det arbejde og opofrelse, der har været gennem årene. Det er et smukt øjeblik, som skal nydes. Det er en meget speciel aften for Real Madrid for at vores hold er repræsenteret er en præmie for den styrkeprøve, som vi har fastholdt. Vi kan nyde denne fest takket være vores holdkammerater og træners arbejde, vi er dem meget taknemmelige. Det glæder mig og motiverer mig meget, at fodboldverdenen og holdkammeraterne anerkender det gennem en plads på holdet. Det er en stor ære. Det er et privilegium at nyde denne fodbold-aften og forhåbentlig kommer der mange flere. På trods af alle spekulationer, taler dette for sig selv.
Til andre medier, sagde Sergio Ramos dette:
- Jeg vil hellere blive væk fra dette mod at Real Madrid vinder titler. Hvis jeg havde ønsket at vinde individuelle præmier, var jeg blevet tennis-spiller. Når et hold vinder, så vinder alle. På trods af, at det ikke var en god sæson for Real Madrid, så er det et godt signal, at der er Real Madrid-spillere på holdet.
Om sin fremtid i klubben:
- Jeg ser ikke mig selv væk fra Real Madrid. Jeg har kontrakt her og når man ønsker at forlænge den, bliver det et spørgsmål om minutter. Der er ingen Ramos-sag.
Eden Hazard til Real Madrid TV:
- Jeg har det godt og er meget glad for at være her for andet år i træk. Jeg er stolt over at kunne spille fodbold og være på gallaholdet. Jeg nyder det meget i øjeblikket, det er en ære at være sammen med så mange store spillere. Sidste sæson var rigtig godt. Når man vinder en gang, ønsker man at vinde mere. Jeg ønsker at det skal fortsætte sådan, score mål, vinde kampe og jeg forventer at det bliver sådan i fremtiden også. Jeg bliver ikke kun motiveret af trofæer, men også af at forsøge at gøre det bedst muligt hele tiden. Ligesom jeg gjorde i Chelsea, ønsker jeg at gøre i Real Madrid. For mig er det en drøm at spille i Real Madrid og jeg er glad for at have fået opfyldt mine drømme. I søndags slog vi Sevilla og spillede en stor kamp og det forventer jeg at vi kan fortsætte med og gøre tilhængerne glade.
Marcelo:
- Jeg er meget glad. Det er en individuel præmie, men den havde ikke været mulig uden mine holdkammerater. Jeg arbejder hver dag for at yde mit bedste på banen og for at Real Madrid vinder alt, så vi kan være glade. Uden min familie ville det ikke være muligt at vinde disse ting. Sidste sæson var svær, men jeg har lyst til at denne sæson skal slutte godt. Sidste sæson vandt vi ingen titler, men der er spillere, som arbejdede hele sæsonen og gør vilde ting for at være her. Selv om der er folk, der tvivler og ikke ønsker at Real Madrids spillere skal være med, så er klubben altid repræsenteret.
Luka Modric:
- Jeg er glad for endnu en gang at være her. Dette opnår man ved arbejde og opofrelse og også med tillid fra trænere og holdkammerater, for uden dem var dette umuligt at opnå. For mig er denne præmie også en af de største anerkendelser, fordi det er spillere fra andre hold, som stemmer og det gør at man bliver glad og stolt. Det er meget vigtigt, at der er fire Real Madrid-spillere med. Det betyder, at folk anerkender os og at vi gør tingene godt, selv om folk siger noget andet. Dette viser blot, at man værdsætter hvad vi gjorde og hvad vi gør.
