Brahims mareridt-sæson

Sæsonen har udviklet sig til lidt af et mareridt for Brahim Díaz, som blev skadet i starten af optakts-sæsonen og efterfølgende var ude af spillet i en måned.

Herefter vendte han tilbage, men holdt kun i fem dage, hvorefter han måtte holde en ny pause. Denne gang i 22 dage.

Det har betydet, at han er en af de få spillere i truppen, som endnu ikke har fået spilletid. Indtil dagens kamp gælder det også for spillere som Areola, Nacho, Rodrygo og Mariano, men de to førstnævnte er i startopstillingen til opgøret mod Osasuna, mens Rodrygo er med på bænken.

Brahim Díaz blev hentet i januar i Manchester City og fik egentlig en lovende start på karrieren i Real Madrid, hvor han leverede flere fornuftige indhop, men foreløbig må han vente på sin chance i klubben i denne sæson, hvor han synes overhalet af flere spillere.

Seneste artikler...