Spansk presse: Zidane vil beholde Areola
Alphonse Areola fik i onsdags debut for Real Madrid i hjemmekampen mod Osasuna.
Han er i denne sæson udlejet fra Paris SG, men står det til Zinedine Zidane, så bliver aftalen forlænget og måske endda gjort permanent.
Den franske målmand har nemlig fået en rigtig god start i den spanske hovedstad, hvor han under træningen virker meget sikker i sine indgreb og derfor har Zidane bedt Florentino Pérez om at undersøge muligheden for at købe ham fri af kontrakten med Paris SG.
I den nuværende lejeaftale er der ikke indføjet en købs-klausul, så der skal forhandles en helt ny aftale på plads.
