Benzema med mål i 100 kampe på Bernabeu

Karim Benzemas mål til 1-0 i lørdagens kamp mod Granada, var samtidig franskmandens kamp nummer 100 på Bernabeu, hvor han kommer på måltavlen.

Vores franske 9'er scorede sit første mål som Real Madrid-spiller mod Xerez i september 2009, og siden da har han scoret i 73 kampe i LaLiga, 19 i Champions League, 7 i Copa del Rey og 1 i den spanske Super Cup.

Blandt hans bedste præstationer på Bernabeu, finder vi 5 hattricks, mod Auxerre og Malmö i Champions League, mod Rayo Vallecano og Athletic i LaLiga, og mod Levante i Cope del Rey. Og sæsonen med flest mål på Bernabeu for Benzema, var sæsonen 2011/12, hvor det blev til 25 mål på hjemmebanen.

Indtil nu har Benzema spillet 11 sæsoner i Real Madrid, og det er i alt blevet til 135 mål på Bernabeu for franskmanden. Fordelt på alle turneringer er det 99 i LaLiga, 26 i Champions League, 9 i Copa del Rey og 1 i den spanske Super Cup. I alt er det blevet til 228 mål i den hvide trøje for Benzema, hvilket placerer ham på 6. pladsen i klubbens historie.

Seneste artikler...