Ødegaard takker af i Real Sociedad

Martin Ødegaard spiller i Real Madrid i den kommende sæson.

Godt nok er der endnu ikke kommet en officiel udmelding fra Real Madrid, men nordmanden takkede i dag af i den baskiske klub med en officiel farvel og tak-videohilsen til Real Sociedad. Han siger følgende:

- Kaixo familia Txuri-Urdin. Jeg vil gerne sende jer denne farvel-hilsen, men frem for alt en tak for, at I har gjort dette år uforglemmeligt for mig. Jeg har oplevet store øjeblikke i denne trøje, siden min præsentation, mit første mål for holdet, kvalifikationen til Copa del Rey-finalen og til Europa League. Jeg vil aldrig glemme den glæde, som I har vist mig på banen hver gang. Tiden er kommet til at sige farvel, men her har I en txuri-urdin for altid.

Det ventes, at Real Madrid snart offentliggør, at Martin Ødegaard vender hjem og bliver en del af førsteholdstruppen til den kommende sæson.

Seneste artikler...

Annonce