Officielt: Óscar Rodríguez skifter til Sevilla

Real Madrid har på sin officielle hjemmeside netop offentliggjort, at man har sendt Óscar Rodríguez til Sevilla, efter klubberne er blevet enige om de økonomiske betingelser for en aftale.

Spansk presse erfarer, at Sevilla betaler 13,5 millioner euro for 75% af de økonomiske rettigheder for den spanske offensivspiller, der imponerede stort i Leganés i sidste sæson.

Real Madrid beholder altså 25% af rettighederne på Óscar, ligesom man kan lande 1,5 millioner euro yderligere på aftalen i forskellige bonusordninger. 

Den 22-årige spillede 32 kampe for Leganés i sidste sæson, hvor han scorede ni gange og lavede to oplæg, hvilket Luis Enrique, for ganske kort tid siden, kvitterede med en landsholdsudtagelse.

Seneste artikler...

Annonce