Roen genoprettet mellem Benzema og Vinícius

Vinícius og Benzema under en tidligere trænings-session. De to spillere har talt ud ved dagens trænings-session.

Real Madrids spillere var i dag tilbage på træningsbanen i Valdebebas og her fik Karim Benzema og Vinícius Junior angiveligt en snak om den video-sekvens fra Telefoot, som anklager Benzema for at have svinet sin brasilianske holdkammerat til.

Forlydender fra spansk presse går på, at forholdet mellem de to er genoprettet og Vinícius har accepteret Benzemas forklaring af det skete. Ingen af parterne ønsker angiveligt at gøre et større nummer ud af en sag, som kommer midt i en anspændt situation i pausen af kampen.

Karim Benzema kontaktede Vinícius i går og igen i dag under dagens træning skal han have fortalt brasilianeren, at han på intet tidspunkt havde ønske om at skade en holdkammerat med sine udtalelser.

De to spillere har altid haft et godt forhold til hinanden og spansk presse slår i dag fast, at det er genoprettet.

Seneste artikler...

Annonce