Interview med Vinícius: Jeg vil blive i Real Madrid for evigt

Vinícius har givet et interview til TNT Sports Brasil, hvor brasilianeren blandt andet fortæller om livet i Madrid og forholdet til sine holdkammerater. Her følger en oversættelse af de vigtigste punkter.

Hvordan har du det?
- Godt. Jeg er glad for, hvordan det er gået mig i de sidste par kampe. Jeg er ved at få min selvtillid tilbage, og vi vinder kampe.

Er denne sæson sværere for dig, fordi Real Madrid ikke har været stabile?
- Det er altid svært, når du spiller uden fans på lægterne, og det er svært at vænne sig til. Sidste sæson formåede vi at vinde sølvtøj ved at vinde en masse kampe på baggrund af vores fysiske styrke og tekniske færdigheder. Denne sæson har været sværere, fordi vi ikke spiller på Bernabéu.

Nogen mener, at du har mistet noget i dit spil i denne sæson; at du tager færre chancer. Er du enig?
- Nej, måske er jeg ved at blive en mere moden spiller og tager de rigtige beslutninger og forsøger at hjælpe holdet på en anden måde end før.

Føler du, at træneren står 100 % bag dig?
- Ja. Jeg har 100 % tiltro til Real Madrid, Zidane, i alle spillerne her, i præsidenten, som giver mig al styrke i verden og fortæller mig, at han er min største fan næstefter min familie. 

Dette er din tredje sæson i Real Madrid. Bliver det sværere at håndtere presset, nu hvor du er mere etableret?
- At spille for Real Madrid har altid medført et stort ansvar - det er verdens største klub. Men alle i klubben, min familie og alle omkring mig får mig til at føle mig rolig, så jeg kan fokusere på at spille. Jeg har ansvar på og uden for banen, men det er på banen, at jeg vil have det sjovt. Jeg nærmer mig 100 kampe for Real Madrid; jeg er stadig ung, og jeg er en af de tre spillere, som har haft flest optrædener i en alder af 20. Jeg vil nå 200 eller 300 flere kampe for Real Madrid. 

Har du nogensinde overvejet at blive lejet ud til en anden klub for at få flere muligheder for spilletid, eller er du fast besluttet på at blive i Real Madrid?
- Jeg har altid været fokuseret på at blive i Real Madrid med de bedste spiller, som jeg kan lære fra. Jeg er 20 år gammel, og det virker som om, at jeg har spillet her i lang tid, men jeg er kun i starten af min karriere. Jeg udvikler mig ved at lære fra spillerne her. Jeg vil blive i Real Madrid for evigt, fortsætte med at skrive historie, hjælpe holdet med at score mål, lave flere assist, spille en rolle i flere kampe og hjælpe Real Madrid fremadrettet.

Hvordan kommer du overens med Hazard, som spiller samme position som dig?
- Der vil altid været konkurrence på holdet, alle vil spille. Han snakker altid med mig. Uden for banen er han en virkelig rar fyr, han er altid glad. Jeg er glad for at udleve en drøm, som er at spille med Hazard. Han er en stor spiller. Det gør mig glad at kunne konkurrere om pladsen med en som ham.

Giver han dig råd med hensyn til at drible?
- Ja. Han siger, at jeg bare skal slappe af og aldrig føle, at jeg ikke skal tage chancer.

Hvordan er dit forhold til Benzema efter de billeder i tunnellen i Mönchengladbach, hvor han bad Mendy om ikke at give dig bolden?
- Vores forhold har aldrig ændret sig, og det vil det aldrig gøre. Benzema er en af de spillere, som altid har forsvaret mig her. Han gjorde alt for at hjælpe mig, da ingen kendte mig. Folk uden for ved ikke, hvad der virkelig skete. I Real Madrid bliver de mindste ting blæst ud af proportioner i medierne. 

Er Champions League dit store mål?
- Ja, jeg har vundet tre trofæer med Real Madrid, og jeg vil have mere, og Champions League er ét af mine store mål.

Hvilke spillere på din alder har imponeret dig?
- Jeg beundrer Jadon Sancho meget... Håland, Rodrygo, Ansu Fati... der er en hel del spillere, som gør det godt. 

Seneste artikler...

Annonce