ABC: Vinícius plus stor pose penge for Mbappé

Hvis Kylian Mbappé ikke forlænger sin kontrakt med PSG, så kan den franske hovedstadsklub være nødsaget til at sælge denne sommer, hvis ikke han skal forlade klubben transferfrit i 2022, og derfor overvejer man for tiden i det franske, hvad man skal gøre.

Ifølge det spanske medie ABC er Mbappé fortsat aldeles varm på at skifte til Real Madrid, og derfor er man nødt til at finde en pris, som Los Blancos kan være med på, da Real Madrid sandsynligvis ikke kan være med i det prisleje, som den Qatar-ejede franske storklub kan.

Derfor pønser PSG angiveligt på at forlange, at Vinícius skal inkluderes i handlen, hvorved transfersummen vil blive lavere; et fald fra 225 millioner euro til 165 ifølge ABC. Således vurderes Vinícius i en sådan handel til at være 60 millioner euro værd, hvilket er 20 mere end hans angivne værdi hos Transfermarkt og 15 mere, end man gav for ham i 2018.

Seneste artikler...

Annonce