Trio kæmper med at blive klar til Sevilla

Real Madrid er i gang med forberedelserne til søndagens vigtige LaLiga-kamp imod tabellens nummer fire, Sevilla, men fredagens træningsession viste, at flere vigtige spillere fortsat kæmper med at blive helt kampklare.

Sergio Ramos, Vinícius og Fede Valverde trænede alle indendørs i dag, fredag, og det samme gjorde Raphaël Varane, som til at starte med blev dømt ude i ti dage efter sin lyskeskade undervejs i Osasuna-kampen. 

Dani Carvajal og Lucas Vázquez sidder desuden som bekendt ude i resten af sæsonen, og dermed kunne det endnu engang tyde på, at forsvarskæden imod Sevilla kommer til at bestå af de spillere, der nu engang er klar.

Seneste artikler...

Annonce