Ny rapport: Real Madrid er det mest værdifulde fodboldbrand

Ifølge en rapport ved navn "Football 50 2021" udarbejdet af Brand Finance er Real Madrid for tredje år på stribe det mest værdifulde fodboldbrand i verden.

Ifølge rapporten er Real Madrid 1276 millioner euro værd, mens Barcelona og Manchester United på de efterfølgende pladser er henholdsvis 1266 og 1130 millioner euro værd.

I rapporten fremhæves det faktum, at Real Madrid konstant har været en vigtig spiller i Champions League som en stor del af grunden til, at brandværdien fortsat er høj.

Top ti på listen består af seks engelske klubber, to spanske, én fransk og én tysk. Ud over de førnævnte tre lyder resten af top ti således:
4) Manchester City (1118 millioner euro)
5) Bayern München (1068)
6) Liverpool (973)
7) PSG (887)
8) Chelsea (769)
9) Tottenham (723)
10) Arsenal (675)

Seneste artikler...

Annonce