Marcelo og Mariano tilbage i træning

Real Madrid-truppen gik i dag i gang med forberedelserne til weekendens kamp imod Real Betis, og her var der gensyn med to spillere, der har været ude med skader på det seneste.

Det drejer sig om Marcelo og Mariano, som begge var ude på træningsbanen og træne med bold. Carlo Ancelotti må dog fortsat se bort fra Dani Ceballos, Luka Modric, Toni Kroos og Ferland Mendy. De to sidstnævnte kan dog være klar igen efter landsholdspausen, mens Modric ikke er udelukket til weekendens kamp. 

Derudover trænede Nacho indenfor i træningscenteret, og det skyldes angiveligt en muskelskade, der gør ham aldeles tvivlsom til Betis-kampen. Hvis ikke han bliver klar, skal der altså rokeres i forsvaret, hvor Vallejo eventuelt kan se frem til sin sæsondebut, hvis ikke David Alaba rykkes ind i forsvaret for at gøre plads til Marcelo eller Miguel Gutiérrez på venstrebacken. 

Seneste artikler...

Annonce