Benzema med forrygende sæsonstart: har spillet en rolle i 5 ud af 8 mål

09 Benzema 380x501Thumb

Karim Benzema spillede en central rolle for Real Madrid i den forgangne sæson og efter kun tre kampe i den igangværende sæson, har franskmanden atter sat en fed streg under sin vigtighed for Los Blancos.

Real Madrid har over de tre første kampe mod henholdsvis Deportivo Alavés, Levante og Real Betis scoret otte mål, hvoraf Benzema har haft en finger med i spillet i fem målene, hvor han enten har leveret assists eller været manden bag målene.

Mod Deportivo Alavés scorede Benzema to mål i 4-1 sejren. I de to øvrige kampe har han ageret assistmager. I kampen mod Levante, som endte 3-3, leverede han både assisten til Gareth Bales mål til 0-1 og Vinicius’ afgørende 3-3 scoring. Han assisterede ligeledes Dani Carvajal i hans 0-1 scoring mod Real Betis.

Ifølge det britiske sportsanalysefirma Opta Sports er den start, Benzema har haft på den igangværende sæson, den bedste ligastart i de tre seneste sæsoner.

Den gode start på sæsonen, franskmanden har fået, bidrager desuden til Benzemas personlige målsætning i denne sæson, som ifølge den spanske medie AS er at blive topscore i LaLiga.

I de seneste mange år har angriberen stået i skyggen af både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, der har siddet tungt på titlen som topscorer, med undtagelse af sæsonen 2015-2016, hvor Luis Suaréz snuppede titlen.

Siden Ronaldo forlod den spanske hovedstad i 2018, har Benzema måtte lade sig nøjes med andenpladsen på topscorerlisten, hvor han har måtte se sig overgået af Messi. Men med argentineres skifte til den franske Ligue 1, øjner Benzema nu muligheden for at sikre sig topscorertitlen.

Som om den forrygende start på sæsonen ikke var nok, bevæger Benzema sig også op ad ranglisten, når det kommer til flest antal kampe for Real Madrid.

Med kampen mod Real Betis rundede Benzema nemlig 562 kampe i den hvide trøje, hvilket placerer ham på niendepladsen på listen over spillere med flest kampe i den hvide trøje. Med kampen mod Real Betis overhaler han dermed Pirri, der nåede at spille 561 kampe i Real Madrid-trøjen.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.