Truppen imod Valencia, LaLiga, 5. spillerunde

Carlo Ancelotti har udtaget sin kamptrup til topbraget i morgen aften i LaLiga imod Valencia, og den er næsten identisk med den, som han havde med til kampen imod Inter i midtugen. Eneste forskel er, at Mariano i denne omgang ikke er med.

Ancelotti fortalte på pressekonferencen i dag, at Eden Hazard har døjet med knæproblemer, men belgieren er med i truppen og bør derfor være klar til kamp.

Miguel Gutiérrez, Antonio Blanco og Toni Fuidias fortsætter dermed også med at være dele af førsteholdstruppen, og det bliver især spændende at se, om førstnævnte skal have erfaring i en mere besværlig kamp, eller om Ancelotti går med samme forsvarskonstellation som imod Inter. 

Truppen imod Valencia:
Målmænd: Courtois, Lunin og Fuidias.
Forsvar: Carvajal, Militão, Alaba, Vallejo, Nacho og Gutiérrez.
Midtbane: Modric, Casemiro, Valverde, Vázquez, Isco, Camavinga og Blanco.
Angreb: Hazard, Benzema, Asensio, Jovic, Vinícius og Rodrygo. 

Seneste artikler...

Annonce