Modric: Vi skal spille med selvtillid og styrke

Luka Modric var den udvalgte spiller til at snakke med pressen forud for Shakhtar Donetsk-kampen i aften, og her følger de emner, som kroaten kom ind på.

Generelt om kampen sagde Modric:
- Det er en meget vigtig kamp, især fordi vi tabte den sidste. Der er ikke plads til fejl for os. Vi skal gå derud som et Real Madrid-hold med selvtillid og styrke. Vi har ikke været på vores bedste i de tre seneste kampe, men landsholdspausen kom på et godt tidspunkt for os.

Modric afviste desuden at udtale sig om, hvorvidt Real Madrids midtbanekonstellation er bedre end Barcelonas midtbanetrio for nogle år siden:
- Jeg er ikke tilhænger af sammenligninger. Jeg synes, at Xavi, Iniesta og Busquets gjorde en hel masse for deres klub og landshold. Vi (Modric, Kroos og Casemiro, red.) har gjort meget for Real Madrid. Jeg foretrækker, at andre må give deres holdninger om, hvilken af de to midtbaner er den bedste.

Om Karim Benzema og Ballon d’Or:
- Der er flere kandidater, der har chancen for at vinde den. Jeg betragter Karim som en af dem. Han fortjener den, som han har spillet i år og også for den måde, som han har præsteret på i løbet af de seneste år, hvor han har været på et meget højt niveau. Hvad mere er, at han har vundet et trofæ med Frankrig, og det er vigtigt, når det kommer til stemmer med denne pris. Jeg håber, at han vinder den, fordi jeg mener, at han fortjener det.

Modric fortalte i øvrigt, at han ikke holder af FIFA’s idé om at afvikle VM hvert andet år:
- Jeg kan ikke se meningen med at afholde VM hvert andet år. Det er særligt, fordi det finder sted hvert fjerde år, hvor alle virkelig ser frem til det. De har ikke spurgt spillerne eller trænerne. Det giver ingen mening, og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske.

Seneste artikler...